Det er igen længe siden jeg har skrevet men jeg har så svært ved at finde kræfterne til at skrive herinde, at det tager mig flere dage at skrive det.
Der er endelig sket meget positive ting i min sag.
Jeg var hos psykiater Per Holmen Nielsen og han var den mest fantastisk, sympatiske mand, jeg kunne ønske mig, til at lave den erklæring.
Han har skrevet en meget udførlig og korrekt rapport om mig og givet hans vurdering af mig.
Han lukkede for deres forsøg på at jeg skulle have psykologisk behandling.
Der var intet psykisk at komme efter, udover at jeg som han skriver, er enormt belastet af min kroniske smerteproblematik og at det er ganske naturligt i mit tilfælde.
De havde også spurgt ham om han mente at en tværfaglig indsats (ressourceforløb) ville gavne mig og evt kunne øge min erhvervsevne.
I sin konklusion skriver han
"
Der er vedlagt ganske talrige akter fra sagen, primært omhandlende problemer med bevægeapparatet.
Diagnose: Jeg har ikke kunne påvise nogen egentlig psykiatrisk lidelse, men hun er generelt meget belastet af smerter, funktionsnedsættelse og en vanskelig livssituation, hvilket er forventeligt.
Prognose: God hvad det psykiske isoleret angår.
Funktionsniveau: Hendes funktionsniveau er primært begrænset som følge af somatiske lidelser med mange smerter og funktionsnedsættelse i bevægeapparatet.
Skånehensyn: Hvad det psykiske isoleret angår, er der ingen skånehensyn.
Fysisk er der meget massive skånebehov.
Behandlingsmuligheder: Da jeg ikke har kunnet påvise nogen psykiatrisk lidelse kan jeg ikke pege på psykiatriske behandlingsmuligheder som forventeligt vil kunne ændre på tilstanden.
Kan hun have gavn af et længerevarende tværfagligt forløb: Det er klart mit indtryk, at hun allerede modtager tværfaglig behandling, ved privat hospitalet Valdemar, med blandt andet psykologsamtaler, smertetacling, medicinering osv."
Derefter krævede jobcenter at min psykolog kom med en status på hvordan hun så det med arbejdsprøvning osv og hvis hun var enig med alle de andre, ville man lukke muligheden for arbejdsprøvning.
Hun skrev også en meget udførlig og korrekt rapport om mig.
Hun skriver i sin konklusion
" Det er undertegnedes vurdering, at der ikke er indikation for yderligere psykologiske tiltag.
Der spørges til min vurdering af prognose og patientens funktionsniveau, herunder om patienten vil kunne opnå en arbejdsevne til f.eks at kunne indgå på det rummelige arbejdsmarkedet på sigt.
Psykologisk behandling kan ikke forventes at øge patientens funktionsniveau i nogen grad, da dette er påvirket af den kroniske smertetilstande.
Det psykologiske forløb er som ovenfor beskrevet udelukkende at betragte som livskvalitetsfremmende.
Patienten er således efter endt forløb fortsat lige påvirket af de fysiske begrænsninger, som den kroniske smertetilstande medfører.
Ligeledes spørges der til, om der er noget til hinder for, at patienten kan deltage i beskæftigelsesfremmende tiltag.
Det psykologiske forløb ændrer som ovenfor beskrevet ikke på patientens fysiske funktionsniveau, og da dette funktionsniveau fortsat er betydeligt nedsat og skånebehovene meget omfattende, er det undertegnedes vurdering, at det fortsat vil være meget vanskeligt for patienten, at deltage i f.eks en praktisk afprøvning.
Som tidligere foreslået af smerteenheden (Jf. Brev af 3 Juni 2015) kunne man som alternativ evt, overveje en ADL- undersøgelse som dokumentation for patientens funktionsniveau.
For en nærmere vurdering af det fysiske funktionsniveau henvises til tidligere statusattester af speciallæge i anæstesiologi Michael Kamp Jensen.
Efter jobcenter har fået disse erklæringer/rapporter, sendte de min sag til vurdering hos lægekonsulenten og han har nu efter udsagn fra min jobkonsulent, lukket for arbejdsprøvning, da han udfra alle mine lægepapirer vurdere at det vil skade mit helbred yderligere.
Jeg venter på at modtage denne status fra lægekonsulenten, så jeg ved ikke præcis hvad der står.
Men min jobkonsulent var på hjemmebesøg hos mig i Onsdags og der lavede vi den forberedende del til rehabiliteringsteamet, som jeg så skal have til gennemlæsning og godkendelse og tro mig, jeg underskriver ikke før der står præcis hvad jeg mener der skal stå, så jeg kan genkende mig selv.
Jeg har i dag modtaget Læ 262 om at jeg skal bestille tid til at få lavet en lægeerklæring til rehabiliteringteamet så det vil jeg gøre på Mandag.
Men jeg er lidt bekymret for at min læge skal skrive den attest for jeg har lige fået ny læge i September mdr 2015 så hun kender mig overhovedet ikke.
Hun er meget sød men jeg frygter virkelig at hun kan ødelægge hele min sag for hun forstår ikke rigtig alvoren.
Hun har lige overtaget min medicinering, da Valdemar har afsluttet mig, uden flere behandlingsmuligheder og hendes kommentar forleden da jeg skulle op til hende med noget andet, var, nå så skal vi se at få dig ud af det metadon og morfin og på benene igen. Væk med den kørestol.
Øhhhhhh jeg kommer ikke ud af den stol og du må under ingen omstændigheder tage min metadon, som jo er det eneste, jeg har haft lidt gavn af.
Jeg blev så målløs, at jeg intet kunne sige andet end, at ej det kommer ikke til at ske.
Men jeg tænker at når jeg bestiller tid i morgen, vil jeg aflevere alle mine lægeerklæringer/statusrapporter til hende og bede hende læse dem, inden jeg kommer for at lave den erklæring.
Er det en ide?
Hun må vel ikke gå imod alle andre lægers ord og vurderinger, og skrive, at jeg da bare skal i gang, når hun nu ikke kender mig.
De andre læger, har jo kendt mig i fler år, lige påkær psykolog og psykiater.
Når hun ikke har kendskab til mig, skal hun vel lave sin vurdering, udfra hvad mine udtalelser fra de andre speciallæger skriver????
Eller er jeg helt forkert på den?
Jeg er så glad for at jeg nu er så langt, at jeg forhåbentlig har en afgørelse indenfor nogle mdr eller 4.
Min private socialrådgiver siger, at nu er den 100% oplagt til en pension og at den nok skal gå igennem.
Håber hun får ret.
Tak fordi i læste med. Skal prøve at opdatere lidt mere.