|
Arbejdsgiverens udgift
Jeg kan se at I mener at man må have en minimumsgrænse på 12½ time da arbejdsgiverne ellers vil have udgifter ved ansættelsen. Jeg vil lige gøre opmærksom på at de 2/3 lønrefusion arbejdsgiveren får er af hans reelle lønudgift. De timer man ikke arbejder får man betalt fra kommunen.
Dvs. at hvis du eks. arbejder 12 timer til 100 kr. i timen, har arbejdsgiveren en lønudgift på 1200,- kr. Heraf får han de 2/3 retur fra kommunen, altså i dette eksempel 800,- kr. Altså har han en reel udgift ved at ansætte en i fleksjob 12 timer om ugen på 400,- kr. plus feriepenge ATP osv., lønnen for de 25 timer som der ikke arbejdes udbetales fra kommunen og den er svarende til mindstelønnen indenfor det fag man er ansat i.
Så uanset hvordan man vender og drejer det er det altså en ok forretning for arbejdsgiveren at ansætte folk i fleksjob og jeg er personligt af den mening at det er bedre, hvis man kan selvfølgelig, at arbejde 8 timer om ugen og få fuld løn end det er at få pension.
Mht. at få et job hvor man ikke har erfaring, kan der gøres brug af revalideringslovgivningen. Dvs. at man har ret til kurser og man kan få sidemandsoplæring i den virksomhed man får ansættelse i osv. Samtidig med at mange starter op med en virksomhedspraktik på 3-6 måneder hvor de så bliver oplært i det job de skal varetage.
Der er faktisk rigtig mange gode og positive aspekter ved fleksjob ordningen.
Jeg vil da anbefale alle som har tvivlsspørgsmål omkring fleksjob at kontakte DUKH eller VISO. De er meget behjælpelige.
Slutteligt vil jeg også nævne at det med at arbejdsgiveren ikke må have unødige udgifter ved at ansætte folk i fleksjob, er en tryghed for arbejdsgiverne ved ansættelse af folk med nedsat arbejdsevne. Det er et spørgsmål om de ikke får udgifter til hjælpemidler, eks. i form af hæve-sænkebord, bærbar PC eller special stol. Eller hvis der skal indrettes handicapvenlig toilet til kørestolsbrugere o.lign.
Knus Alexandra
|