Se enkelt indlæg
Gammel 10-05-2011, 00:42   #2
TimeGuest
Har ikke tid til andet end K10
 
Tilmeldingsdato: 24-04 2008
Lokation: Costa del Wassersleben
Indlæg: 2.030
Styrke: 19
TimeGuest er rigtig godt på vej
Citat:
Oprindeligt indsendt af lillesine Se meddelelser
hej jeg har idag fået kkonstateret gua af min psykiater men kan ikke finde så meget om gua hos voksne
Nu kan GUA[1] ikke stå alene men følges typisk af en beskrivelse af dine kerneproblematikker.

Diagnosen GUA indrammer din grundlidelse og fortæller, at dine kerneproblematikker befinder sig inden for områderne: Kommunikation, socialt samspil og forestillingsevne.

Men hvad dine individuelle funktionsnedsættelser mere præcist går ud på, det fremgår af følgebeskrivelsen til din GUA-diagnose.

Med en GUA kunne det fx være: Nonverbal Learning Disorder (NLD)[2], der også beskrives som en højre hemisfære dysfunktion eller ikke-sproglige indlæringsvanskeligheder.


Citat:
jeg er jo stadig sygemeldt med min angst og dep som jeg skriver om i en anden tråd med min sag er roddet er det en fordel at have fået denne diagnose til at kommene kan træffe afgørelse om flek eller ftp???
GUA er din grunddiagnose og din angst og depression er tillægsdiagnoser, eller det man fagligt betegner for: komorbiditeter.


Dine diagnoser sammen med en nærmere beskrivelse af dine funktionsnedsættelser er en fordel for dig ift. at opnå den rette støtte og mulighed for at nå et forsørgelsesgrundlag, der matcher dine evner/muligheder - der kunne fx være et fleksjob eller en førtidspension.


Men før du kan komme i betragtning til et fleksjob eller en førtidspension, skal 1) dine tilstande være stationære, 2) behandlingsmulighederne være udtømte, 3) funktionsevnen være beskrevet og 4) arbejdsevnen være beskrevet.

Ift. førtidspension, skal arbejdsevnen være vurderet varig begrænset til det ubetydelige - her er der så lidt variation fra kommune til kommune, hvad der lægges i ordet: "ubetydelig".


Jeg håber det jeg skriver giver mening for dig - ellers må du bare spørge ... ;-)


Noter:

[1] GUA hører til under afsnittet: gennemgribende mentale udviklingsforstyrrelser i diagnosemanualen SKS med koden: DF848 eller i WHO's ICD-10 med koden: F84.8

[2] http://da.wikipedia.org/wiki/Nonverb...rning_Disorder
TimeGuest er ikke logget ind   Besvar med citat