|
Hej EE
Ja, det sætter nogle tanker igang at læse din historie. Det med at nå frem til en erkendelse af, hvad der er muligt. Mit problem er, at jeg ikke er færdigbehandlet, så jeg er ikke ved målet lige på det punkt. Det er også enormt svært at acceptere sygdommen. Det er for tidligt (når jeg er midt i 30´erne) at blive uarbejdsdygtig. Der kommer til at gå længe, inden jeg kan acceptere livet som det er nu. Jeg har også været på vej til at gå ned med flaget flere gange. Ikke haft lyst til at leve mere på denne måde, når man ingenting kan og bare "er i vejen" og til gene for ens omgivelser. Har lyst til at mure mig inde engang imellem, fordi overskuddet siver ud af mig, med alt det man skal kæmpe for og imod.
Jeg blev opsagt i mit job sidste sommer. Det var også hårdt at stå der uden arbejde. Bare tanken om at skulle starte forfra igen. Jeg har haft et turbulent arbejdsliv de seneste år. Efter mange år i samme job ville jeg prøve noget helt andet. Begyndte uddannelse men måtte stoppe pga. arbejdsskade. Herefter i forskellige jobs, det ene fik mig helt ned med flaget pga. arbejdsforholdene. Endelig havde jeg fundet mit drømmejob, og så mister jeg det. ØV.
Jeg ved ikke, om min forsikring kan hjælpe. Det har jeg ikke undersøgt. Men jeg tror ikke, de dækker sygdom pga. gigt. Jeg må kigge den efter.
Jeg håber sådan for dig, at du klarer skærene. Vi kan vel skrive sammen om det her på K10. Det er godt at have fundet et "åndehul".
Mange hilsner Henri
|