Citat:
Oprindeligt indsendt af jurist
Ja, men sådan ser lovgiver ikke på det.
Jeg tænker, at din sidste linje siger meget: at det betyder rigtig meget, hvem du skal arbejde sammen med.
Jeg har ikke en klar mening om, hvorvidt det er godt eller dårligt at presse sårbare mennesker i arbejde. Jeg kender heller ikke din og andres angst. Men jeg er så optimistisk indstillet, at jeg tror på, at der er en plads her i verden for os alle sammen og kan ikke lade være med at tænke på (selvom jeg ikke kender dig), at hvis du finder det rigtige sted, hvor de kan rumme din sårbarhed og se dine kvaliteter, så vil du være bedre stillet, end hvis du slet ikke kom på arbejdsmarkedet. Og så må du undskylde, hvis jeg er helt galt på den.
Med ønsker om alt godt (og vil da gerne høre, hvordan det går dig).
Kit
|
Nu er jeg nok en af dem mange ville se som ressourcestærk, da jeg fagligt nok ligger på et okay højt niveau.
Jeg ville super gerne have en uddannelse. Jeg ville super gerne kunne klare et fuldtidsjob.
Men psyken spænder ben for mig. Pt tegner min arbejdsprøvning til, at jeg kan klare 6 timer om ugen.
Og så hjælper mine 10 og 12-taller fra folkeskolen jo ikke særlig meget.
På samme måde, så kan trådstarter måske have kæmpet sig igennem disse tre uddannelser, måske på stor bekostning af alt omkring ham.
Og så har fortiden måske indhentet ham, og nu er der bare ikke mere energi tilbage.
Selvom man har uddannelser, selvom man har nogen ting at kunne byde ind med på et arbejdsmarked i form af viden, kan psyken godt gøre, at man ikke er i stand til at gøre dette.
Jeg modsiger ikke at det er svært at få førtidspension, og kommunen vil nok se på fleksjob som et alternativ. Men at nærmest udelukkende se på ressourcerne, og glemme alt andet, det er meget forkert at gøre. Hvilket lovgivningen ville give mig ret i.