Som Helene skriver, så kan man sige til folk, der kommer ind i ens hjem, at det ikke er noget, de behøver blande sig i eller kommentere på.
(Det kan være svært nok)
Det bliver lidt sværere, når det er nogen, man bor sammen med.
For længe siden, før jeg blev pensionist, havde jeg en kæreste, der ikke kunne forstå, jeg ikke kunne overkomme mere end jeg kunne. Heller ikke efter der kom diagnose på. Hans attitude var helt klart, at det var pga. dovenskab, jeg hverken kom videre i studiet eller fik holdt hjemmet, som han mente det skulle gøres. Det tog hårdt på mig psykisk.
Jeg tror, at for folk, der ikke har prøvet at være rigtig syg, er det meget svært at sætte sig ind i.
Jeg har desværre ikke nogen gode forslag til, hvordan man får dem til at forstå. Men nogen gange hjælper det bare at vide, at andre forstår hvordan man har det. Jeg håber, det her er en af de gange
