præcis sådan er det Helene
Det bliver sgu fælt...
Jeg gik helt kold over det brev der, brød sammen i fredags og havde en virkelig dårlig weekend med humøret helt i bund... jeg kværner konstant i det, glor på det pokkers skema der skal udfyldes og er bare så ked af at det blev præsenteret for mig, så tæt på at der skal søges pension..."samtykke" skal jeg lige skrive under på, på forsiden...og så alle de spørgsmål, føler at sætter jeg ordene på, så føles det som om jeg er enig med dem i, at jeg da bare skal igang med noget... Skal til møde på kommunen sidst i måneden og så sku det gerne være sådan at sagen skal videre... men så er det så vi liiige skal ha det rådne skema udfyldt om mine job og uddannelses ønsker og mål...jeg ved godt det ikke er personligt myntet på mig, at jeg bare blev udtrukket som alle andre i match 3, og jeg ved godt at reva siger, at nu skal kommunen jo altså liige ha vores vurdering med-og det er at der jo ingen arbejdsevne er... fik at vide af observatøren at hun godt gad se den arbejdsplads som kunne ha mig.. min læge siger det samme.... men jeg KAN bare ikke slappe af og ha tillid til systemet, tillid til at det jo nu er bevist at jeg ikke kan noget mere.. for tvivlen nager jo konstant alligevel...hvad hvis en eller anden kæk person lige mener at jeg jo lige kunne prøve dette eller dette eller dette.. hvad hvis de ord bare bliver udtalt alene for at få mig over under den nye reform, hvor de så kan slippe billigere rent økonomisk... tankerne snurrer rundt, stressen er høj og lad mig bare sige det sådan, jeg bliver ringere og ringere både mentalt og fysisk og jeg vil sgu meget nødigt ende med også at ha en depression oveni hatten.
... de har været helt ualmindeligt søde og forstående på reva, men kors, hvor har det også været hårdt for mig... kun et par dage tilbage nu, pyha.
Suk... bare lidt frustrerede tanker der kom ud her..
Fibro