Se enkelt indlæg
Gammel 06-10-2014, 19:55   #2
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.676
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Jeg har modtaget følgende...

Henrik Keller‎ > Tag faget tilbage (Facebook gruppe)


"Som praktiserende læge møder jeg næsten dagligt folk, der skal sygemeldes. Tidligere tiders fysiske nedslidning overhales af psykisk stress.

Der er to hovedgrupper.

1. For meget at lave (evt kombineret m malign chef). Især hyppigt i det private.

2. Konstante omstruktureringer, ændringer, krav om omstillingsparathed, hvilket ikke er godt. Skaber rodløse, utrygge mennesker, som oven i købet skal bruge energi på at holde styr på alle de nye procedurer. Findes i det private, men især indenfor det offentlige, hvor umodne politikere, embedsmænd og chefer står for løjerne.

Folk siger typisk, at de er færdige, uden håb, irritable, trætte, at de ikke kan koncentrere sig. At de ikke kan sove. Ikke kan slappe af. At de ikke kan huske. Ofte græder de under konsultationen.
Der kan være fysiske symptomer som hovedpine, træthed, åndenød, mavesmerter.

Efter min mening nærmer dette sig tortur.
I dag havde jeg en patient, der har været sygemeldt i længere tid pga stress. Udover stress er han svært overvægtig og har for højt blodtryk.
Han er kemotekniker (programmeret EDB) . Er dygtig og vellidt på jobbet. Været der i 20 år, men de seneste år er det blevet for meget.
Han har alle stress symptomer, men har vhj af god arb giver, psykolog mm fået lagt en god plan med langsom, gradvis indslusning på sin gamle arbejdsplads. Det går godt, men kommunen er utålmodig.

De vil gerne have ham hurtigt på fuld tid og vil nu have mig til at tage stilling, om de evt kan sætte ham fuld tids i andet arbejd (f.eks rengøring). Manðen er veluddannet og har et job på 20. År. Man tror det er løgn. Virkeligheden overgår fantasien.

I grunde forstår jeg ikke, hvorfor disse mennesker kommer til mig. Det er jo i grunden ikke dem, der er syge. Der er tale om en systemfejl. En normal reaktion på et sygt miljø.
"

SPØRGSMÅL.

For at vise, hvad formålet med denne tråd, må der stilles nogle få spørgsmål, som læger, speciallæger egentlig skulle svare på, om ikke andet inde i deres egen sjæl.

Hvad skriver lægen mon, i lægeerklæringen til kommunen?

Hvad ville du som læge skrive?

Ville du bare gynge med i håndklædet eller???? og tilfredsstille en eller anden lille Goggelette SB, som kræver besked om din patient kan arbejde og i nærmeste fremtid på fuld tid.

Du har jo en forpligtigelse til at svare kommunen.

Vil du bruge ord som "kontraindiceret" og kræve, at din patient får fred til at afslutte den behandling som er igangsat?

Uanset hvad du skriver, findes der en konsekvens af dine udtalelser.


Lægefagligt skal du vurdere og alle ved, at hvis du bruger ordet kontraindiceret og forlanger at din patient skal have ro, så kræver SB bare en anden Speciallægeerklæring og her kender kommunerne godt hvem de skal henvende sig til. Lægeshopping kaldes det.

Så dukker der endnu en konsekvens op, for din syge patient.

Den skrivende læge mener, at det er et sygt system.

Men hver enkelt omkring patienten, jeg som vælger og du som læge, har et medansvar for dette syge system.


Hilsen Peter

Sidst redigeret af phhmw; 06-10-2014 kl. 20:36.
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat