Det har jeg fra mig selv
Sådan har det været hver eneste gang jeg har født - sådan har det været for alle dem jeg kender, der har født, hvis de har været psykisk sårbare og/eller på anden måde har haft en diagnose.
Tror det sker pr automatik, da de fleste psykiatere anbefaler at en psykisk sårbar Mor, har brug for mindst 2 år til at komme sig over både fødsel og omvæltning, hvor sunde og raske bedre kan følge normerne og den almindelige baselsperiode. Som min daværende psykiater sagde, så er man først kommet over på den anden side, efter to år - først der falder chancen for at udvikle fødselsdepression, fødselspsykose mm. Og med hormonernerne næsten uden på tøjet, så er man mere modtagelig for angst osv, og kan få opblomstring og forværring af de symptomer man i forvejen har, så derfor kræver det fred og ro, hvis det hele skal blive en succes.
- og så står de altså heller ikke og skruer barnet af brystet efter 6 mdr, for at give en ikke-arbejdsmarkedsparat en masse nye opgaver!
(Og vuggestueplaser hænger heller ikke på træerne), min var 17 mdr da hun fik tilbudt en plads. Grunden til det tog lidt længere tid var, at jeg - igen pga diagnoser - skulle have den plads der lå tættest på hjemmet. Jeg kunne ikke, som alle andre, bare tage en plads hvis den lå meget langt væk. Det var iøvrigt kommunen der syntes det ville være smartest at jeg bad pladsanvisningenom at blive skrevet op til den institution der lå i min egen ejendom.
Og når den lille først går i vuggestue, så kan der gå længere tid med indkøring, ''begynder sygdomme'' mm, så de to år går som hurtigt af sig selv alligevel....