|
Hej igen lille hjælper
Ja, der har været mange personer med forskellig faglighed involveret, men det var først gennem forældreforeningen i Kompleks autisme-foreningen at jeg blev introduceret til de bedste hjælpere, nemlig personer som har den allernærmeste kendskab til livet med den specielle lidelse. Så jeg kan kun anbefale at søge lignende.
Når min søn blev udsat for pres og ikke kunne honorere forventningerne, så var det som om det enten var en personlig fornærmelse eller en urimelig udfordring af deres faglighed. Enkelte, de gode af dem, indrømmede, at her var en større udfordring, end de kunne klare. Som du antyder, har jeg nærmest været nødt til at fodre ”systemet” med indsigt, da de flestes rakte til, at de skam havde set ”Rainman”, så er det forfra, som med blomsterne og bierne, eller abc. Man må tage det helt roligt og indøve en kort beskrivelse, som oplyser og så præsentere dilemmaerne: ”Min søns diagnose under autismespektrumforstyrrelserne F 84.8 som er en nabo-diagnose til Aspergers bla,bla,….. betyder for min søn, at han ikke kan fungere i normal social sammenhæng og bla, bla,… fordi, og så de for ham specifikke udfordringer.
Jeg er sikker på at Bedre psykiatri eller Sind kan hjælpe med lignende ro og overblik til Jer.
Det gør mig lige så harm som dig, at man vil presse psykisk handicappede/ekstremt sårbare mennesker, som vore kære, ud i situationer som vil forværre deres tilstand. Jeg mener det er overgreb og burde kunne rets-forfølges. Du er heldigvis stædig og indigneret, to gode drivkræfter.
Men først og fremmest, gør præcist som de systematiske K10’ere her anbefaler, og i den rækkefølge de siger, jeg ville klart gerne have kendt til K10 tidligere.
Da jeg/vi søgte, gik der det meste af et år med at samle dokumenter, og sørge for at jobcenteret faktisk havde dem på "sagen". Tilrettelægge praktik, lærerudtalelser og kommunens egen psykologtest, og da man fra jobcentrets side mente at ”sagen” var ” fuldt belyst”, begyndte jeg altså at ringe for at høre hvor lang tid der ville gå, ca. hver måned, så var der ferie, kursus, sygdom og jeg fik at vide man holdt møde hver 6. uge. Sådan gik det halve år. Jeg ved ikke om det har haft nogen betydning at jeg kontaktede dem, men jeg mener man har ret til at høre til status.
Lige en ting mere, som jeg har lært her på K10, det er ikke godt at være alene om at læse aktindsigten, det kan være ret hårdt. Også når der står noget som slet ikke passer.
|