Se enkelt indlæg
Gammel 05-10-2010, 11:04   #1
trinetrunten
Ved at vænne sig til K10
 
Tilmeldingsdato: 05-10 2010
Indlæg: 13
Styrke: 0
trinetrunten er ny på vejen
Opråb fra en borger

Kære Alle

I sendte jeg mit "Nødråb fra en borger" til en udvalgt del af folketingspolitikerne og til udvalgte medier.

Jeg modtog hurtigt en svarmail fra socialordfører, Anne Marie Geisler Andersen fra Det Radikale Venstre.

Hun informerer mig om, at hun videresender min mail til deres arbejdsmarkedspolitiske ordfører Morten Østergaard, idet de netop skal til at forhandle førtidspensionsreform - herunder fleksjobordning mm.
Ligeledes oplyser hun, at min mail vil indgå i deres overvejelser omkring dette.

Yderligere fortæller hun, at hun er opmærksom på, at der er problemer med lægekonsulenternes virke. Dette område forsøger hun at forfølge i første omgang via spørgsmål til ministeren.
sluttelig efterlyser hun konkrete eksempler herom.

Så min opfordring lyder til alle jer, der er kommet i klemme i systemet - fx er for syge til fleksjob men for raske til pension, bliver sendt i den ene arbejdsprøvning efter den anden; bliver afkrævet speciallægeerklæring efter speciallægeerklæring; ikke kan få ordentlig besked fra kommunen om, hvad ens muligheder er og om, hvad der videre skal ske i ens sag og ikke mindst hvorfor; at kommunen ikke vil anerkende ens sygdom (fx fibromyalgi) som en sygdom, men begynder at insinuere, at der er tale om psykiske problemer; har oplevet at lægekonsulenterne underkender ens egen praktiserende læge og speciallægens erklæringer - kom til tasterne og skriv din historie / dine erfaringer ned og mail dem til arbejdsmarkeds- og socialordførerne fra alle partierne i folketinget.

Gå ind på: www.ft.dk
Klik på linket: "Medlemmerne"
Vælg ordførerskab under "Find medlem efter ordførerskab" og klik "Vælg"

Hold en sober tone og vær så konkret og nøjagtig som overhovedet muligt, så de også vil kunne bruge din mail til noget!

At svine en enkelt kommune eller sagsbehandler til gavner ingen - tværtimod!

Håber, at rigtigt mange vil tage udfordringen op!

Venlig hilsen
Trine Nielsen, Grenaa

P.S. Jeg fik også svarmail fra journalist, Hanne Fall på Jyllands Posten.
Hun havde uddybende spørgsmål og indikerede da på den måde en form for interesse. Om det videre bliver til noget ved jeg ikke, men hvis flere skriver til hende også, kan det måske blive til noget. [email protected]
trinetrunten er ikke logget ind   Besvar med citat