|
Hvis rygeloven var som i dag dengang jeg var barn, var jeg, og mange andre børn, aldrig blevet rygere. Jeg var slave og hjernevasket af det **** fra jeg var 11 år og det lykkedes mig først at slippe ud af mit misbrug da jeg var 33.
Lungerne er desværre smadrede og jeg har aldrig en nat uden hoste. Dette sørger mine naboer for at opretholde med al den røg der trænger ind i min nu 3. lejlighed.
Jeg vil ikke bestemme om andre skal ryge, men jeg må forsøge at holde vejret op til anden sal fordi opgangen stinker af røg. Ikke nemt når man har nedsat lungefunktion.
Min lille datter på snart 3 år har været passiv ryger hele sit liv takket være vores mange naboers livlige pulsen. Hun har kronisk luftvejsinfektion (astma) og kronisk mellemørebet. Ørelægen sagde jeg måtte finde en anden bolig - det gjorde jeg så 2 gange, men vi er stadig lige plaget af røgen.
Så vi koster statskassen en masse penge i medicintilskud og utallige læge- og speciallægebesøg og lægerne forbander politikerne for ikke at tage et reelt ansvar og i det mindste beskytte børn imod passiv røg.
Der er vel ingen der har noget imod at rygere og ikke-rygere bor hver for sig? Problemet er at politikerne ved at de fleste ikke-rygere ville kræve røgfri boliger og det ville blive p....dyrt at bygge/renovere alle de boliger.
Indtil da må det være rygerens ansvar at se til at hans/hendes adfærd ikke generer nogen - nøjagtigt som man ikke må være sine naboer til gene med støj, husdyr, etc. Hvor svært kan det være?
|