[Enteneller]

Jeg syntes også at det er vildt at ens prakiserende læge lader een trappe ud selv når han ikke kender een så meget. I 2008 var jeg endnu ikke tilknyttet en psykiater "kun" en psykolog og på et tidspunkt troede jeg, at den hellige sag var velforvaret og at jeg kunne trappe ud af de 40 mg. cipralex jeg fik om dagen.

Jeg arrangerede tid hos min læge og fik blot foreskrevet hvorledes nedtrapningen skulle foregå. Der var ikke noget med at stille spørgsmål tegn om det nu også var det rigtige. Et lille års tid efter var jeg så langt ude og sled mig rundt i smerter med tvangstanker, vrangforestillinger og lign. så jeg tiggede om at blive indlagt på psykiatrisk skade stue. Jeg gik igang med at trappe op på cipralex igen og først derefter i foråret 2009 fik jeg tilknyttet en psykiater. Det har kostet mig rigtigt meget helbreds mæssigt at være trappet ud 1 år. Forkasteligt var det også at der skulle gå så lang tid før jeg fik anvist en psykiater eller at jeg selv skulle bede herom. Den første omgang anti depressiva fik jeg i 2007 hvor jeg var til min første speciallæge undersøgelse i forbindelse med stop af sygedagpenge, men heller ikke der blev jeg anbefalet en psykiater, kun en psykolog.

Jeg mener at alle der medicineres med antidepressive præperater bør konsulteres af en psykiater allerede fra starten, om det så er nok med et par gange der er jo individuelt. Jeg mener bare ikke, at de praktiserende læger har nok kompetence hvad det angår, de siger jo bare at man selv kan vælge om man vil tage det eller ej.

Jeg vil aldrig trappe ud af min medicin, det tør jeg ikke igen. Leduce du har fuldstændig ret i at der går mange psykisk syge mennesker derhjemme, der ikke bliver taget hånd om i det psykiatriske sundhedsvæsen. De sendes hjem før tid eller vælger det selv fordi behandlingen på de psykiatriske hospitaler bare ikke er optimal. Jeg fatter ikke at man bliver ved med at spare på det område..

Kh. EE