Se enkelt indlæg
Gammel 14-03-2018, 09:44   #157
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.676
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Viborg Kommune dømt i Vestre Landsret betale erstatning for forsinket arbejdsprøvning

http://elmer-adv.dk/nyheder/erstatni...ejdsproevning/

Vestre Landsret har ved dom af 20. februar 2018 ændret Byretten i Viborgs frifindende dom fra januar 2017 således, at Viborg Kommune i erstatning skal betale kr. 740.000 med renter til en kvinde, der igennem længere tid havde været sygemeldt efter en skade.



Forsinket arbejdsprøvning

Kvinden havde ved en lokal advokat anlagt sag ved Retten i Viborg mod kommunen, fordi kommunen havde undladt at iværksætte arbejdsprøvning indenfor den periode, hvor sygedagpengene ellers var blevet forlænget med henblik på arbejdsprøvning, og fordi kvinden først flere år efter blev visiteret til fleksjob efter de ændrede regler, og dermed fik en mindre ydelse end hun havde fået, hvis hun var blevet visiteret til fleksjob forud for januar 2013.

Retten i Viborg havde frifundet kommunen, og da sagen angik et ret stort erstatningskrav, var kvindens retshjælpsforsikring opbrugt i form af udgifter til retsgebyr, omkostninger til kommunen og egen advokat. Vi blev af kvinden anmodet om at vurdere mulighederne for at få ændret dommen, og vurderede at der absolut var gode muligheder herfor, men samtidig også en betydelig risiko, og at en sag, hvis den blev tabt, ville koste hende yderligere kr. 150.000 – kr. 200.000.

Hilsen Peter
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat