Se enkelt indlæg
Gammel 17-11-2018, 10:58   #17
Moreo
Hvor skulle jeg ellers være
 
Tilmeldingsdato: 14-01 2016
Indlæg: 120
Styrke: 9
Moreo er ny på vejen
Nej, Desmond007, det er ikke ulovligt at spare op i en bank og købe sig enten en kolonihave eller en lejlighed eller hus i udlandet, men du skrev bare således:

"i mine ører lyder den bedste og sikreste løsning til at være, at købe et lille pengeskab og fylde det med kontanter eller få en bankboks og fylde kontanter i."

Dette er selvfølgelig også lovligt, hvis du opgiver det til myndighederne, men alle ved jo at mange folkepensionister gemmer lidt penge i en boks eller hos familie for at få udbetalt ældrechecken. Dette er i princippet ulovligt, men er en udbredt folkesport og meget svært at bevise, hvorfor disse som regel kan sove roligt uden at blive opdaget.

Inden året er omme forventer jeg, at der bevilges flere penge til de ældre medmindre det ender med et folketingsvalg.

En enlig folkpensionist, der bor til leje har efter skat godt 9.000 kr. at leve for, når huslejen og varmen er betalt, hvilket jeg syntes er ret pænt af samfundet, når vedkommende måske ikke har sparet en eneste krone op. Det nævnte beløb kan være større, hvis pensionisten også har en ATP-opsparing, og så kan beløbet blive godt 10.000 kr. Det er i hvert fald flere tusinde højere end hvad en kontanthjælpsmodtager har til rådighed for ikke at tale om en person på integrationsydelse.

Held og lykke med din flytning til udlandet, men hvorfor vente til du bliver 60 år? Og hvorfor ikke blot bo til leje, hvor man er mere uafhængig?
Moreo er ikke logget ind   Besvar med citat