Se enkelt indlæg
Gammel 16-02-2012, 02:30   #8
SidselK
Ved at vænne sig til K10
 
Tilmeldingsdato: 24-01 2012
Indlæg: 12
Styrke: 13
SidselK er ny på vejen
Svar til lillespir: Hva kan man selv gøre.

Kære Liillespir og andre interesserede.

Der er vel 3 punkter i det at stable noget lignende på benen.
Pengene, lokaliterne og ideen.

Ideen er opstået ud fra en analyse fra SFI om lokal integration af førtidspensionister Udgivet: 15.02.2011 , der viser at mange førtidspensionister ønsker en mere aktiv hverdag.
Det resulterede i at Pensionsstyrelsen lavede en pulje for "lokal integration af førtidspensionister", som man kunne søge midler fra.

Vi ved at der er mange førtidspensionister i Århus V, og nogen bruger vores Kulturhus, som ligger meget centralt i Herredsvang.

Vi ville gerne lave et projekt der kunne medvirke til at give flere lokale førtidspensionister, en anledning til og en ramme omkring at blande sig i det lokale liv, og det var derfor meget oplagt at tilbyde et kursus , der læner sig op af vores bydelsportal på internettet - www.aarhusvest.dk - og at undervise i værktøjer der gør at man kan blande sig kvalificeret, nemlig journalistik og IT.
Vi søgte pensionsstyrelsen om penge fra puljen, og var så heldige at få bevilget midler til at gennemføre 3 hold. (2012 og 2013)
Vi har været i den heldige situation , at vi har lokaler og IT-udstyr, vi har en bydelsportal og vi har medarbejdere der kan stå for projektledelse og undervisning et langt stykke af vejen. Så på den måde har ideen måske ligget lige for !?! :-)

Skulle man lave noget tilsvarende et andet sted behøver man måske ikke at lave projektet så langvarigt som vi har gjort.
Det vigtigste må være at få ideen, og så finde nogen samarbejdspartnere, der kan være med til at udføre alt det administrative, for det tager tid og energi sku jeg hilse at sige.
Så vidt jeg ved er puljen lukket nu, men der kommer vel andre midler fra andre puljer.
Jeg ved at puljen har givet til 8 projekter: du kan se listen her: http://www.penst.dk/Om-Pensionsstyre...r-stoette.aspx

Måske det kan inspirere til ideer og samarbejdspartnere.?!
Hvis du er mere interesseret så spørg endelig igen, og når vi når lidt længere hen i forløbet, som jo starter for alvor på mandag, så kan det være jeg kan fortælle mere.
Men held og lykke ! :-)
SidselK er ikke logget ind   Besvar med citat