[Pedro]

Kan kun give dig ret TimeGuest, klinisk depression er et helvede.
57 år nu, og har haft den ene depressive periode efter den anden siden mit sekstende år.

Prøvet et utal af antidepressiva og psykologhjælp, uden større positiv virkning.

Lige nu har depressionen været fastbidt siden medio oktober sidste år, og vil tilsyneladende ingen ende tage.

Vil sige, som trådstarter: grunden til at man/jeg er her endnu tilskrives mine dejlige voksne drenge, som jeg skylder alt.

Har søgt om hjælp hos psykiater, men der er 2,5 års ventetid for folk med problemer som mine.

At ligge i gråzonen, uden egentlig psykiatrisk diagnoze, udover personlighedsforstyrrelser, kronisk angst og depression er ikke altid en fordel.

Ikke at jeg ønsker mig skizofreni, maniodepressivitet eller lign. Har fuld forståelse for højere prioritet heraf.

Hash eller lign. vil jeg aldrig turde prøve.

Man ligger alene deude i mørket, og kan ikke løfte sig op.

Pedro