kære SLA
det var sandelig så uendeligt lidt at sende krammere afsted til en pige som dig...du kan tro jeg har husket at fortælle min datter at jeg elsker hende overalt på jorden, siden hun var bebs, og hun og jeg er meget tætte og aldrig uvenner.
jeg håber, at du resten af dit liv, vil have mennesker omkring dig, som virkelig elsker dig og husker at vise det, og at hvis du selv får børn en dag, at du kan overøse dem med alt det du ikke selv fik. De mangler jeg selv havde i min barndom ( som på ingen måder har sammenligning med dine), gør at jeg altid har husket at være bevidst om, hvad jeg med mit barn ville gøre bedre, og det har jeg helt sikkert gjort.
Jeg læste forleden i en eller anden avis (ekstra bladet måske?), om en kvinde der havde skrevet en bog om sin opvækst, med incest, vold, psykisk terror i familien fra en stedfar, et hjem i kæmpe kaos osv osv...hun er idag en meget succesfuld kvinde med høj lederstilling, og man må bare bøje sig i støvet for, at hun havde kæmpet sig sådan igennem. Hun var stadig meget præget af sin barn/ungdom, tror hun var i 40érne nu, men synes det var enormt livsbekræftende at læse om hende. jeg må se om jeg kan finde bladet, måske du kunne have lyst til at læse den bog?
Nå, men det er jo ikke lige ting omkring fleks/pension/andet jeg her skriver om til dig, fik bare sådan en lyst til at sende dig omsorg og varme...
Fibro