Se enkelt indlæg
Gammel 10-07-2008, 10:40   #27
Birdie56
Føler sig hjemme på K10
 
Tilmeldingsdato: 18-12 2007
Lokation: Nordjylland
Alder: 68
Indlæg: 36
Styrke: 17
Birdie56 er ny på vejen
Lidt til din orientering mht. bilansøgning.

Hej Stoktoft.
Til din orientering mht. indretning af din kommende bil og kontakt til politiet.
Efter at helbredsattesten blev lavet, så gik den til kommunen. Da jeg får depotmorfin, ja så skulle mine papirer omkring embedslægen og først da han gav mit grøønt lys (efter mere end 8 måneder)for at køre bil, ja så var det videre til politiet.
Igen ventetid -
Her skulle jeg op til en "orienterende" køretur med en motorsagkyndig.
Da jeg ikke har en handicapbil, måtte jeg leje een hos en kørelærer (som har sådan een) og ud og have et par timer med kørerlæreren, for at lære bilen lidt at kende. Jeg fik nogen gode fif om hvordan jeg skulle gebærde mig i trafikken - bl.a ikke køre hverken for stærk eller for langsom!!!
I første omgang skal man selv betale kørelæreren for billeje, kørsel mm. Men det SKAL kommunen refundere.
Så kom dagen endelig, hvor jeg skulle mødes med den motorsagkyndige og vise ham at jeg stadig godt kan komme frem i trafikken uden gene for andre mennesker. Det gik godt, og så skrev den motorsagkyndige tilsidst lidt om hvad der skal være i min kommende bil, for at jeg kan køre den forsvarligt.
Så var der igen ventetid (2-3 måneder)på at brevet skulle komme fra den motorsagkyndige/politiet om hvad, hvordan og hvorledes.
Jeg blev meget forskrækket da brevet kom. For i brevet stod at jeg kun havde kørekort i et år og så igen skulle aflevere ny lægeerklæring, billede til nyt kørekort igen på kommunen.
Igen skal lægeerklæringen omkring embedslægen inden man får udleveret nyt kørekort. Embedslægen/politiet bestemmer nu hvorlang tid der igen kan gå, førend man skal igennem "møllen" igen.
Selvfølgelig skal man kontrolleres i ho.. og rø.. - og det er helt ok.
Men myndighederne bør fortælle det i een eller anden folder/skrivelse.
Jeg måtte ud og spørge andre i samme situation som mig - da jeg tænkte at nu fik jeg da aldrig mere lov til at køre bil.
Jg har nu fået mit kørekort fornyet een gang her i foråret og igen fik jeg lov at køre et år inden genfornyelse - meen jeg har bare ikke nogen bil endnu
Nu er mine papirer (medio juni) - ja faktisk på 3 års dagen efter at jeg sendte min første ansøgning - lige kommet tilbage fra "det sociale nævn" med et nej. Og nu skal jeg igang igen - det har kommunen lovet mig på et møde i foråret.
Så jeg har stadig kørekort men ikke nogen bil.
Det er så frustrerende at altid skulle bede andre om at køre mig til både dit og dat. Især da jeg jo gerne vil være selvhjulpen.
Tit er jeg ved at opgive - men jeg KÆMPER videre.
Derfor følger jeg dig og din føljeton troligt.
Fortsat god sommer og kamp.

Birdie56
Birdie56 er ikke logget ind   Besvar med citat