Det minus må der vel kun stå hvis patienten selv eller nærmeste pårørende til en MEGET syg har udtrygt ønske for det?? Eller hvis der ingen pårørende er, og patienten vurderes at have det så dårligt efter en evt genoplivning at det ikke kan kaldes for et liv??
Jeg ved at i redningssiturationer vurderes der også, om det kan betale sig, ja det lyder koldt og kynisk, og det er det måske også, men fx ved vi at efter 10 min uden ilt, er sandsynligheden for noget der bare minder om et liv ved en en genoplivning nærmest lig 0 det er inden hjernedød eller resten af livet i en seng som en gullerod, og så lader man altså være.
Her er et manglende ben (eller hvis man kan se det aldrig bliver lappet sammen til noget fornuftigt) eller 2, eller ligende alvorlige kvæstelser, absolut ikke nok til at der ikke gøres noget, og dog, for står man med valget mellem en man ved man kan rede og en man er i tvivl om, så tager man den man ved man kan rede, i stedet for at tage den man er i tvivl om, og så måske miste den bække... man er nød til at poriotere, for man kan ikke tage dem alle i fx en busulykke.
En anden vi har er, dem der råber højest er i live, dem gider vi i første omgang ikke se på, jo mere stille jo mere livstruende er det (det er faktisk ret logisk, klart en med fx hjertestop ikke siger ret meget, mens ham der bare har brækket et ben skriger af smerte) dem ser man på først, og vurdere så hvor der er størst chance for overlevelse.
Den samme fom for priotering er hospitalerne da nød til at have, for naturligvis er der en grænse for hor længe folk skal holdes i live, og naturligvis er det også et spørgsmål om penge, man man lige se afdelingerne hvor største delen af patienterne er hjernedøde, men holdes i live, bare fordi vi kan, så kan de ligge der og tage plassen fra en der vil kunne få et liv, og koste samfyndet en pokkers masse penge, det jo ulogisk.
Mht de listede mediciner, så er den eneste jeg har søgt på Zyprexa og af hvad jeg har kunnet finde frem til er der kun meget meget få patienter som er kede af det mærke, som er stoppet igen pga bivirkninger, og efter som at det er et psykofarmia, har patienterne selv meget at sige i forhold til om de vil tage det eller ej. Zyprexa er nærmest all round medicin mod div psykiske problemer, og virker for langt de fleste rigtig godt, eneste minus jeg har kunnet finde er når folk skal ud af det igen, efter en længere periodes forbrug det er ikke sådan lige til, heller ikke ved relativt lavt forbrug.
Jeg ved godt Zyprexa i nogle tilfældes gives til demense, hvilket jeg nu forstår minus af at lægerne gør, for der findes mange andre mærker til den gruppe af patienter, om end jeg ved at mindst et andet mærke har mindst lige så alvorlige bivirkninger som Zyprexa.
Altså alt medicin har bivirkninger, tag sådan en som Ritalin, der er en af bivirkningerne hjertestop, på trods af at det er amfertamin, som mange af vores unge mennesker rander og tager i weekenderne i langt større mængder end det der udeles af lægerne, ser vi selv hos de unge, et ret lavt dødstal, og dem der dør er gerne dem der har blandet flere stoffer sammen.
Min psyk sys jeg skal prøve Zyprexa, bivirkningerne er jeg ikke bange for, for jeg har naturligvis sat mig ind i det, OG skal overvåges intenst med blodprøver ol randen til læge konstant, jeg er et fornuftigt selvstændigt menneske jeg ved godt hvor meget bivirkning og hvilke bivirkninger jeg vil finde mig i, lige som jeg har sat mig ind i hvilke der kan blive livsvarige, og får jeg bare en eneste af dem (som jeg ikke har i forvejen) vil jeg ikke tage skittet, jeg skal ikke nyde noget, kun en eneste undtagelse findes der, og det er hvis det virker så meget bedre at jeg godt kan leve med bivirkningen resten af mine dage, at virkningen er bedre end bivirkningen... om end jeg så bestemt er meget obs på at det er hårdt at trappe ud af... jeg er i stand til at sige fra.
At jeg så slet ikke er kommet i gang med Zyprexa har så noget med økonomi at gøre.
Bivirkningerne, skræmmer mig som sagt ikke, nej det der skræmmer mig er at lægerne er MEGET dårlige til at sætte deres patienter ind i bivirkningerne, jeg spurte til det, og svaret var afvisende at jeg nok ville tage på og det var så den info jeg fik, på trods af at jeg spurte (men så går man s q da bare hjem og undersøger det... mn det ville LUM nu havde gjort alligevel
) Det er LANGT fra alle patienter der selv undersøger hvad pokker det er, og hvad det kan have af konsekvenser, alt alt for mange stoler på deres læge, som altså slet ikke informere ordentligt, og det er DER jeg er bekymret, det at man ikke grundigt snakker tingene i gennem, også patientens bekymrende tanker omkring det at tage mediicin, udviser man den mindste form for bekymring afvises man gerne med at det er meget få der får alvorlige bivirkninger, i stedet for at man snakker om hvilke tegn man skal være opmærksom på, og snakker om alternative muligheder, hvad er der af andre mærker og hvad er bivirkningerne der?? og hvad hvis man ikke tager medicinen osv osv, men nej sådan gør vi ikke i DK, her er en recept ød de piller og du får det som blommen i et æg.
Se DET er s q bekymrende, ikke selve bivirkningerne, for dem slipper man ikke uden om vil være der, for pokker selv alm hovedpinepiller kan man dø af, eller p-preperater (som langt de fleste kvinder verdenen over jo tager dagligt) ja sådan en lille ting som et tage en mundfuld luft, kan man dø af, værst er det i storbyerne (men også det nedgøres til ubetydeligt) Det ER dødeligt at leve.