[Forvirret87]

Hejsa
Jeg er ny herinde, og håber jeg har valgt den rigtige "gruppe" og skrive det her i.

Sagen er den at jeg har kroniske lændesmerter i min lænd, fik et vrid tilbage i oktober 2011. 2012-2013 blev brugt på at træne og gå til fysioterapi, og bare forsøge og opretholde mit job på 37 timer. Gjorde alt for at kunne klare mit job, da jeg for al i verden ikke ville miste det! Blev så uberettiget fyret december 2013, hvor jeg fik en godtgørelse.

Smerterne har hele tiden været der, med smerter fra lænden, stråling ned i bækken/hofter og lårene, når det er rigtig slemt føles det som en kniv der bliver stukket ind i lænden (har ikke lige prøvet det, men har en ide om følelsen føles sådan).

I 2014 opsøger jeg ny fysioerapeut og kiropraktor, begge to ordinerede løbetræning, og den første mdr. var ekstrem smertefuld, det gjorde så ondt hver gang jeg løb, gav det stød hele vejen igennem kroppen, efter denne mdr. blev det en smule bedre, nok pga jeg fik nogle muskler omkring "korsettet", efter en blanding af sygemelding og ledighed fik jeg et vikariat i en Daglig Brugs, er uddannet salgsassistent, og startede på jobbet oktober 2014, og jeg var lykkelig, der var stadigvæk stivhed i kroppen, og kunne i perioder efter hårde dage på jobs, godt mærke smerterne, men ikke noget jeg tog for noget, så jeg arbejdede derud af.

Det gav bagslag januar 2015, og fik et slemt vrid igen, og gik i 1 uge som en gammel dame, men lægen ordinerede ro, og genoptræning og øvelser igen.

Jeg var sygemeldt i 2 mdr, men startede stille op på 30 timer og skånehensyn, og det gik fint indtil sommerferien, så kunne chefen ikke få vagtplanen til og gå op hvis jeg kun var på de 30 timer, så jeg måtte op på 37 timer, og efter 2 mdr. sådan, gik det galt igen og jeg blev sygemeldt fra 16 september 201 frem til slut oktober. Hver gang min krop fik ro, kom smerterne ned på et niveau jeg kunne "leve med".

Blev rask meldt i starten af november 2015, på trods af familien kunne se at det ALDRIG ville gå, men jeg var simpelthen så bange for at ryge ind i systemet, og alle de skræk historier man havde hørt, at jeg bare skulle ud på arbejdsmarkedet igen.

Starter i praktik i december 2015, men må stoppe efter 3 uger, kunne max klarer 3 timer om dagen, så måtte jeg hjem og ligge ned, strålingerne i benene gjorde smerterne udholdelige.

Denne gang bibeholder jeg sygemeldingen, og kommer i sygedagpenge systemet, for nu sagde min krop/lænd for alvor STOP.

Kommer til en masse samtaler, os hos min læge, jeg bliver henvist igen til ny kiropraktor og igennem sundheds centeret kommer jeg til fysioterapi, hvor de har svært ved og give mig en diagnose, på trods af lægen har skrevet at jeg har lændesmerter.
Kommer på ryghold, men føler mig forkert placeret, da jeg går sammen med ældre mennesker fra 60+, og de er alle opereret for en masse forskelligt, kommer tilbage til individuel træning, og vi får godt styr på smerterne, og kan for første gang i mange år sige, at jeg har dage hvor jeg er smertefri.

Det er en kæmpe sejr. Jeg begynder og træne i motionscenter, og livet ser igen lyst ud for mig, jeg skal via jobcenteret igennem genoptrænings praktik, for at tjekke jeg kan klare 37 timer s job.

Vi starter stille ud på 10 timer, så 15 timer, så 20 timer osv...
Efter jeg bliver sat op på 25 timer, kommer smerterne igen, og jeg må sygemeldes i 14 dage.. Derefter forsøger vi igen og jeg bliver på de 20 timer, som egentlig fungerede rigtig fint, efter 14 dage går vi op til 25 timer, derefter 30 timer... Her begynder jeg igen og få tilbagefald og har voldsomme smerter når jeg får fri, og har faktisk ikke noget liv når jeg får fri..
Jeg har en kæmpe stædighed og vilje og har ALLE dage holdt fast i at de her smerter, IKKE skal ødelægge mit arbejdsliv , eller liv i det hele taget..

Jeg begynder og få overbevist mig selv om at det bare er en tilvænning for min krop, da det er længe siden jeg har arbejdet 37 timer.. Da jeg har "vist" jobcenteret at jeg kan arbejde i 3 uger på 37 timer, ser de ikke på hvor mange kiropraktor behandlinger eller fysioterapi jeg har haft i samme periode, men kun at nu kan jeg godt være tilgængelig på arbejdsmarkedet...

Chefen jeg arbejdede for i genoptrænings praktikken, forsøgte og få dem til at se at det altså ikke var realistisk på længere sigt at jeg skulle arbejde over 20-25 timer.. Men min sagsbehandler mente ikke at han havde ret, og hun mente at han nok prøvede på at få mig på en fleksordning da han så ville få billig arbejdskraft..

Jeg var splittet, og ville ikke helt indrømme at chefen havde ret, for mit højeste ønske var jo at kunne arbejde 37/t og få et "normalt liv",,,

Jeg har på daværende tidspunkt en rigtig god periode, smerterne er meget begrænsede, til 2 dage om ugen istedet for 7 dage om ugen.. Hvilket er et kæmpe gennembrud for mig og en kæmpe sejr..

Jeg bliver derfor rask meldt i september 2016 og står til rådighed for arbejdsmarkedet, og bliver afsluttet i sygedagpenge systemet og overgår igen til dagpenge systemet..

Jeg går dog stadig til kiropraktor og laver stadig øvelser.. Da det ikke går uden disse behandlinger..

Kiropraktor begynder også lige så stille og sluse mig ud, og der går længere tid mellem behandlingerne..

Dog fra oktober og frem til for 14 dage siden, begynder mine smerter og være anderledes end nogensinde før.. De kommer nu snigende istedet for ved vrid, det starter med strålinger ned i lårene, bækkenet føles ekstremt stramt, og så kommer den voldsomme smerte i lænden og midt i ryggen til sidst, og det varer så 24-48 timer hver gang, hvor jeg må tage stærkt smertestillende (ibumetin +codein), for at kan være i min krop.. Jeg kan ingenting når disse smerter er der, bare og rejse mig fra en stol eller seng eller sofa, føles som en kæmpe mavepuster, og sveden hagler af mig pga smerter.

Nu begynder jeg og blive bekymret igen, og går længe og tænker: Det her kan jeg jo ikke forsvarer overfor en arbejdsgiver.. Jeg har haft 3 episoder fra sep-nov hvor det har været sådan her..
og kan pt. ikke gøre rent, eller lave mad herhjemme uden smerterne kommer..

Derfor valgte jeg i samråd med tidligere sagsbehandler, og min læge at nu hed det en sygemelding igen..

Da jeg har opbrugt mine sygedagpenge, ryger jeg over på jobafklarings forløb.

Det skal nævnes at jeg siden januar 2012, har været i røntgen, mr scanning, til reumatolog, rygspecialist, rygkirurg, massør, forskellige kiropraktorer og fysioterapeuter, har forsøgt akupunktur, og healing... Røntgen og Scanning har intet unormalt vist i min ryg, lænd, bækken eller hofter som kan indikere hvorfor jeg har så mange smerter. På scanningen fra 2015 er der dog tilkommet en hiz-læsion i de nederste discus, men heller ikke dette mener lægerne skal give så slemme smerter. Derfor har de kaldt mine smerter kroniske lændesmerter.

Nu kommer vi så til mine spørgsmål:

Hvordan tror i mit forløb vil komme til at se ud?

Vil jobcenteret/kommunen indhente alle disse oplysninger fra de år jeg har døjet med min lænd/ryg eller er de "ligeglade" med disse oplysninger?

Er jeg dårlig stillet nu hvor der intet viser på røngten eller scanning?

Min læge er 110 % på min side, og vil hjælpe mig igennem hele den proces der kommer til og ske..

Mit ønske er at jeg vil for alt i verden gerne ud og arbejde, evt. de 20-25 timer, som jo gik rigtig godt i min praktik.. Men hvem kommer til og skal vudere at det kan blive aktuelt ?

Er som skrevet tidligere totalt ny indenfor alt det her.. og har ikke den vildeste ide om hvad der venter mig...

Jeg ved bare at jeg vil gøre mit til at komme ud og arbejde igen, for det er det bedste jeg ved, men det skal os være på et stadie min krop kan være med til..

Shit det blev langt det her...

Tak til jer der nåede så langt..