[LUM]

OG og og *ss*

Tal ikke i telefon med dem, de siger bare ting som de inden ikke må skige, eller lover ting som ikke passer, der til har de slet ikke krav på at kunne fange dig pr tlf, så er det det deres nr (eller anonymt som i denne kommune) lader du den bare ringe.

Gå aldrig alene til møder selv din gamle oldemor kan bruges, det hedder at have en besidder, noget alle har ret til at have, det bedste er en der kender dig godt, og som er rimelig villig til at sætte sig ind i §§, hvis ikke er det fint bare med en der kender dig godt.

Optag alle møder, hemmeligt (ved ikke at sige noget kan de ikke komme og sige at de ikke vil have det, men derfor er det nu stadig fuldt ud lovligt) direkte kan du ikke bruge optagelserne til noget, men man glemmer tit hvad der bliver sagt, og sagsbehandlerene er ikke altid lige gode til at fø're notater, hvilket du så hjælper dem med ved: Gå hjem hør samtalen i gennem skriv de væsentlige punkter ned, dette beder du sagsbehandler bekræfte (Fx til mødet oplyste du (sagsbehandlers navn) at bla bla bla)
Evt spørgsmål skal du også få skrevet ned og insistere på at få svar på.
Til aller sidst beder du få det lagt ind i din sag.

Før eller siden vil du blive indkaldt til aktivering (og senere arbejdsprøvning praktik ell) at du siger at du ikke kan er de ravendes ligeglade med, det skal de være, for ellers ville en hver jo kunne komme og sige at de ikke kan (når det er fordi de ikke gider) og så slippe.
Her er der KUN en måde at slippe på, og det er hvis aktiveringen eller hvad det nu er, forvære din tilstand væsentligt, hvilket kun en fagperson kan og må vurdere, dvs til lægen/psykiater, og få på skrift at du ikke må deltage, uden den udtalelse (som skal fastholdes ved div statuser ol kommunen indhenter fra kommunen) er der ingen vej unden om, hvis du ønsker at modtage din fulde almisse.

I det hele taget er det super enormt vigtigt, hele vejen at have din læge og psykiater med på sidelinjen, hver gang der sker det mindste med dig, skal du se af at gribe knoglen (eller skrive det ned så du husker det til næste konsulattion) og... nu vil kommunen det og det, og jeg reagere på den og den måde.

Aktindsigt, gør det til en vane at bede om aktindsigt en gang årligt og hver gang de vil et eller andet, fx vil have dig ud i aktivering, promte beder du om aktindsigt (på skrift, der er en formular her på siden under nyttige links)

Dokumentation, dokumentation og så lige en gang til, det er møg hamrende vigtigt, hele vejen i gennem, dok fra dig personligt tæller ikke, du som menneske tæller ikke, alt hvad der bliver sagt mundtligt tæller ikke (med mindre DU sørger for for at få det skrevet ned og lagt i din sag)
Den dag du står og vil klage eller anke, eller den dag din sag skal afgøres i et eller andet nævn, er det kun bevislige ting der tæller, derfor afhænger dit liv, i bogstaveligste forstand, af at du sørger for at alt kommer ned på skrift.

De skal følge arbejdsevnemetoden, så at bruge noget tid på at læse om den vil være en rigtig god indvistering for dig.