Se enkelt indlæg
Gammel 07-11-2007, 09:41   #1
cherie
Føler sig hjemme på K10
 
Tilmeldingsdato: 11-10 2007
Lokation: Solrød
Indlæg: 33
Styrke: 17
cherie er ny på vejen
Arbejdsskade - varighedsbegrænsning - afslag på fleksjob - intet svar fra kommunen

Tak til alle i dette rigtig gode K10 Forum - at I alle er så åbne omkring jeres situation! Jeg er netop kommet til i dette forum og min sag omhandler først og fremmest fleksjob, og hvordan kommunikation svigter. Kort fortalt

I disse dage hører vi utrolig meget om asylansøgere, men hvordan er rimeligheden af følgende:
Efter en arbejdsskade for 3 ½ år siden, 3 operationer og én arbejdsprøvning er jeg nu kun i stand til at arbejde 15 timer om ugen under forudsætning af skånehensyn. Varighedsbegrænsningen er nu indtrådt, og kommunen har nægtet mig fleksjob og har lukket kassen i, og det har arbejdsløshedskassen også grundet det lave timetal og kontanthjælp er udelukket. Arbejdsskadeerstatningen svarende til 28 timers arbejde om ugen er anket af forsikringsselskabet, så jeg har ingen midler og den dag jeg får erstatningen udbetalt, mangler jeg stadigvæk erstatning for de resterende timer.
Jeg er nu ikke selvforsørgende og kan grundet mit lange fravær, timetal og skånehensyn ikke trænge tilbage på arbejdsmarkedet.
Kommunen mener sig ikke forpligtede til at være mig behjælpelig på nogen måde, så jeg er nu ringere stillet end asylansøgere.
Det sociale system taber ovenstående eksempel på gulvet.
Kan det være rimeligt i velfærdsdanmark, at asylansøgere kommer før egne borgere?

Grundet urimeligheden i ovenstående afslag på fleksjob, har jeg naturligvis indsendt anke til kommunen, men kommunen vælger ikke at vende tilbage til mig inden for den af lovgivningen fastsatte frist på 4 uger og negligerer mine henvendelser. Hvad gør jeg nu? Hvilken instans tager sig af kommunens overskridelser og hvilken betydning har det for min sag?

Jeg håber virkelig, at I kan komme med gode råd til mig om, hvad jeg skal gøre. Hvem skal jeg henvende mig til? Hvordan skal jeg henvende mig? Senest har jeg skrevet til borgmesteren. Skal jeg bare møde op på Jobcenteret -de vil heller ikke hjælpe mig, for jeg står jo ikke registreret som ledig, fordi min A-Kasse mener, at jeg er syg. Hvad ville I gøre? Mit CV ligger på jobnet. Jeg søger jobs, når jeg ikke har stærke kroniske, neurogene smerter.

Med venlig hilsen
Cherie
cherie er ikke logget ind   Besvar med citat