nogen gange syntes jeg faktisk ikke det er så sjovt folk ikke kan se eller tro man er syg.....fordi man er lidt smilene og er pæn i tøjet og ligner en der er fyldt op med ressurcer...er blevet mødt mange gange med øjne og klap i hænderne når jeg er dukket op på komunens forskellige aktiviteter hvor de mente jeg lignede en der kunne en masse....hvor jeg så skal bruge ekstra tid og spild på forklare mig igen og vente på de langsomt bliver skuffede .....dem der ikke kender mig og kender til min baggrund kan ikke forstå jeg kan være så syg....faktisk heller ikke nogen stk i min familie selvom de ved hvordan min opvækst har været vil de simpelthen bare ikke se det i øjnene,kigger på mig som om jeg er doven...selvom de godt kan se jeg har haft en svær barndom og har lid`t mange nederlag er det svært for dem forstå fordi jeg altid har været *DEN* stærke....men oftest de stærke der til sidst bryder sammen..!! gider ik indblande min familie mere i min kamp med komunen for føler ik de forstår det aligevel...!!og dem der ikke er i dette syge system forstår ikke hvilken kamp og psykiske nederlag man får af det her....og på en måde kan keg godt forstå de har svært ved forstå det da systemet er så umenskeligt...men ingen ved hvor svært det er før de har været der...jeg har aldrig været så syg som efter de nye regler og deres ondsvage press på folk der ligger ned i forvejen
