Det lyder som om det er lidt det vilde vesten med det
Jeg laver en dagbog, skriver alt ned. Det var faktisk min kontaktperson og SIF konsulent som sagde at det var en god idé, både for min egen skyld, men også for deres. Også at skrive hvordan familien reagerer på det.
Min egen læge siger: Mød op, om det så er for at gå igen kort efter, det er lige meget. Ellers ender det med forlængelse igen og igen eller en ny prøvning. Det er hans erfaring!
Har ham heldigvis med på sidelinien hele tiden. Selvom jeg har måttet lære at tage telefonen og ringe til ham for at fortælle hvordan jeg har det osv. Jeg er jo ikke vant til det. Men ved at lære at acceptere og respektere min sygdom.
KH
Anne Mette