Har læst en del nu på K10 og er dybt rystet og chokeret over hvordan syge mennesker bliver behandlet i Danmark. Det er ganske ubegribeligt at ikke en eneste politiker tør råbe vagt i gevær så det kan undgåes med alle de menneskelige tragedier det medfører at lovgivningen er komplet vanvittig!!!!!!!!!!!
Nu er jeg selv havnet i "den sorte gryde" efter at have arbejdet 37 år indenfor sundhedsvæsenet i en ansvarshavende stilling.
Har fået et par arb.-skader og andet, så jeg inden jeg blev fyret, pga. sygdom, havde arbejde uden tunge løft. Dette kunne dog i længden ikke forenes med arb. med syge mennesker samtidig med jeg selv fik langvarig sygdom, som dog ikke var arb. relateret.
Mens jeg var på sygedagpenge skulle jeg på arb.-prøvning på et dertil indrettet sted i kommunen - her blev jeg sat foran en pc sammen med et stykke papir med et H.C. Andersen eventyr, som jeg skulle skrive af og ind på pc. Det endte med at jeg blev sendt retur til job-center med besked om at jeg var for deprimeret til arb-prøvning. Jobcenter syntes, med baggrund i min syge historie der skulle søges førtidspension, hvilket de så gjorde, med min accept selvfølgelig. Fik afslag med begrundelse at jeg nok kunne behandles for depression og så komme i alm. arbejde med noget ikke skulder belastende arb. Ved ikke lige hvad og hvor det skulle være, der er mangel på arb. og jeg er 59 år
Beskeden var så at mine sygedagpenge ikke kunne forlænges da der ikke var udsigt til, inden for rimelig tid, at jeg ville kunne hverken komme i arb. eller arb-prøves igen.!!!
Efter en ikke "officiel" rådgivning fra min pesionskasse, raskmeldte jeg mig så og kunne så få dagpenge fra fagforeningen. Vi har ikke mulighed for at klare os uden indtægt fra min side og da jeg er gift kan jeg ikke få kontanthjælp.
Meningen var så at jeg kunne "få tiden til at gå" indtil jeg kunne gå på efterløn. MEN, men, men sådan skulle det ikke være.......
For det første har jeg haft det rigtig skidt med at søge job, jeg ved jeg ikke kan bestride, men det skal man jo når man er ledig, dels er jeg nu igen gået ned med depression. Er kommet i beh. hos en psykiater, det hjælper måske og forhåbentligt hen af vejen, men nu kan jeg da slet ikke klare møder på hverken jobcenter eller fagforening, bare der kommer en indkaldelse til et møde, går jeg helt fra "snøvsen" - føler også jeg "snyder" ved at være raskmeldt, når jeg ved jeg ikke vil kunne klare et arbejde.
Det føles som en rigtig ond drøm at være endt sådan her - har siden jeg blev opereret i mine skuldre, sidste gang for 2 år siden nu, har jeg været deprimeret det meste af tiden og fået medicin for det. Nu får jeg noget mere antidepressiv med. oveni for nu er depressionen blevet rigtig slem.
Er der overhovedet nogen der har fået en førtidspension pga. depression og hvordan i alverden gjorde I det så ?
Ved godt man ikke må sige man ikke kan klare mere, for der er altid et lyspunkt et eller andet sted - lige nu kan jeg bare ikke se det og det føles bestemt ikke som om jeg kommer til det igen.