Jeg er lidt på herrens mark og håber, at eksperterne her på siden kan hjælpe mig lidt.
Jeg er en efterhånden midaldrende mand, som har været syg i en del år, og senest sygemeldt siden maj sidste år.
Mine sygedagpenge udløb ved udgangen af juni måned. Kommunen udskød den endelige beslutning om forlængelse af sygedagpengene, da de mente, at der var behov for indhentning af yderligere en psykiatrisk speciallægeerklæring. Jobcentret skrev i udsættelsesbrevet, at der på de foreliggende oplysninger ikke var grundlag for at forlænge dagpengeperioden, hverken efter § 27, stk. 1, nr. 2 eller nr. 4.
Beslutningen om udsættelse blev efterfølgende anket og er efter Jobcentrets revurdering sendt videre til Ankestyrelsen, da jeg ikke er tilfreds med Jobcentrets beslutning og sagsbehandling. Jeg har endvidere, i samråd med min private rådgiver (som desværre holder ferie), valgt at søge førtidspension på det foreliggende dokumentationsgrundlag. Min sygedagpengeperiode er derfor forlænget efter § 27, stk. 1, nr. 7.
Min behandlende psykiater skriver i sin statusattest:
Citat:
Diagnose:
F 48.0 Neurasteni, udbrændthed
Psykofarmakologisk eller terapeutisk vurderer undertegnede, at XX' s arbejdsevne eller funktionsniveau ikke kan bedres yderligere. Undertegnede vurderer at XX' s arbejdsevne er nedsat til det ubetydelige.
Hvis kommunen mener at det er nødvendigt med arbejdsprøvning, er det meget vigtigt at være opmærksom på, at XX kan dekompensere psykisk og risikere at blive alvorligt selvmordstruet.
Undertegnede vurderer at tilstanden har varet stabilt dårlig over flere år, og kan ikke pege på behandling, der kan bedre tilstanden. Behandling er udelukkende for at bedre livskvaliteten.
|
Uddrag af den nyligt indhentede psykiatriske speciallægeerklæring:
Citat:
KONKLUSION OG BESVARELSE AF SPØRGSMÅL FRA JOBCENTRET
XX er en højtuddannet og intellektuel mand, som har været velfungerende det meste af sit liv trods svære traumer, som han har været udsat for. Efter trafikulykke med hovedtraume har XX oplevet en forværring i sine kognitive funktioner, som er progredieret de senere år. XX har oplevet en forværring i sin psykiske tilstand over de senere år efter længerevarende ophobning af belastninger, traumer og fysiske og kognitive begrænsninger.
Diagnose:
F 43.8 Andre belastningsreaktioner. Der er tale om en kompleks og langvarig belastningsreaktion, som ifølge flere tidligere beskrevne alvorlige traumer. Denne er kendetegnet af periodisk tilstedeværelse af depressive symptomer, øget stressniveau, psykisk sårbarhed, nedsat tolerance over for pres, øget frustrationstærskel. Der har tidligere været flere episoder, hvor depressive symptomer har været udtalt i en grad, der berettiger diagnosen F 33.8 Periodisk depression af anden type.
F 07.2 Posttraumatisk hjernesyndrom, som er en tilstand, som opstår efter hovedtraume og som er kendetegnet ved kognitive vanskeligheder inkl. koncentrationsbesvær, vanskelighed med at være opmærksom i længere tid ad gangen, nedsat tolerance over for stress, angst og depressive symptomer, fysiske symptomer som svimmelhed, hovedpine og træthed.
Forslag til behandlingsplan og forventet effekt af denne:
Jeg mener, at XX er i relevant behandling og har ikke forslag til yderligere behandling. Der er tale om en kompleks alvorlig og kronisk tilstand, hvor det er begrænset, hvad der kan forventes af behandlingseffekt. Formålet med behandling er primært symptomlindring, reduktion af stressniveau og forebyggelse af komplikationer, f.eks. udvikling af svær depressiv tilstand.
Det er usandsynligt at behandling kan medføre til væsentlig bedring af funktionsevnen.
Er tilstanden stationær? Hvis ikke hvornår forventes den at være det:
Tilstanden er stationær. Symptomerne har været til stede i flere år uden store ændringer, dog har XX oplevet en progression i kognitive vanskeligheder de senere år.
Skånehensyn på nuværende tidspunkt og på længere sigt:
Skånehensyn består primært af undgåelse af enhver form for stress og pres i betragtning af, at XX’s tolerance over for stress er meget lav og hvis han føler sig presset, reagerer han med selvmordstanker.
Prognose:
Prognosen er alvorlig. Det er en stationær tilstand, hvor det er usandsynligt at forvente en afgørende bedring i fremtiden.
Skønnes det at pågældende kan deltage i en skånsom afklaring på nuværende tidspunkt og hvilke skånehensyn skal i givet fald være opfyldt? Hvis ikke nu, hvornår forventes han så at kunne det:
Selv en skånsom afklaring er ikke risikofrit. Der skal ikke meget til, før XX føler sig presset og det har tidligere vist sig, at han reagerer med selvmordstanker, når han føler sig presset. Det er mindre sandsynligt, at det vil blive anderledes i fremtiden.
|
Jobcentret vurderer nu, på baggrund af seneste speciallægeerklæring, at der er belæg for forlængelse efter § 27, stk. 1, nr. 2., og at jeg derfor bør droppe min ansøgning og deltage i en arbejdsprøvning. Min bisidder har tidligere udtalt, at Jobcentret skal træffe en afgørelse selvom jeg har ansøgt om førtidspension på det foreliggende grundlag. Nogen som kan bekræfte dette?
Jeg er lidt på bar bund og vil derfor gerne høre ’eksperternes’ mening. Skal jeg droppe ansøgningen eller fortsætte og håbe på det bedste (=tilkendelse af førtidspension). Min bisidder har tidligere udtalt, at jeg vinder lidt tid ved at fastholde ansøgningen, og at der ikke skulle være noget til hinder for en forlængelse efter nr. 2, hvis jeg skulle få et afslag på pension.
Er formuleringerne fra de 2 psykiatere for vage til at undgå en evt. arbejdsprøvning?
Det skal også lige nævnes, at jeg udover de psykiske problemer også har en del’ fysiske udfordringer.
På forhånd tak
