K10 - Flexjob & Førtidspension - Se enkelt indlæg

sane · 13-03-2010, 14:08

Vi ved for lidt om alt det her... Eller i hvert fald husker vi ikke at tænke på alt i "øjeblikket"/fokuserer forkert... Det er da også meget synd for et rask barn som har en rask mor som er så træt og udmattet og stresset af sit arbejde(moren vil absolut bare arbejde for at ikke blive forsørget af det offentlige,og mente måske at hun kan og skal klare alt)- og moren ikke engang magter at snakke med sit barn når hun kommer hjem...Moren er ikke alkoholiker og lignende, eller narkoman- udover arbejdsnarkoman...Alt i hjemmet er struktureret, maden er på bordet, barnet er vasket,barnet mangler ikke noget af tøj og ting der fylder på barnets værelse-ved første øjekast har barnet ALT, og familien er velfungerende og alt er bare perfekt fordi familien er selvforsørgende. Barnet kan ikke få sin mor med på legeplads-fordi hun er så træt og skal vaske tøj eller andet når hun er hjemme, barnet er indadvent fordi barnet ikke har lært at kommunikere på en anden måde i hjemmet, barnet får efterfølgende problemer med indlæring i skolen, barnet begynder at blive drillet i skolen og kan kun finde ud af at trække sig ud af gruppen....Osv... Skolen får øje på barnet fordi barnet ikke er som andre børn, skolen kontakter måske skolepsykolog eller kommunen-fordi situationen ser mærkeligt ud og det skal undersøges hvad det handler om i denne familie... Der begynder at blive sat fokus på barnet som om der er noget galt med barnet...Barnet kan mærke det og begynder mere og mere at selv tro at det er barnet selv noget er galt med... Moren bliver yderligere stresset fordi fra samfundets side bliver der sat en negativ fokus på alt det der ikke er optimalt, i stedet for at familien får den rette hjælp... Moren er så pligtopfyldende, og vil det bedste for sit barn, og iøvrigt gøre det som samfundet kræver af hende(pligtopfyldende skatteyder).... Det offentlige husker ikke at sige til moren-vi vil gerne give dig ca 2 år for at komme på benene igen, hvor du gerne må gå hjemme og passe dit barn... Mor bliver med tiden mere og mere stresset af at tænke om alt det her som sker... Det smitter af på barnet... Barnet bliver mere ulykkelig af at gå i skole og er bare ked af det... Mor få besked at hun skal være på arbejdsmarkedet-og dette gør hun som den pligtopfyldende person hun er, og hun vil bestemt heller ikke have at barnet mangler noget af de materielle goder... Barnet er stadigvæk velplejet... Mor kan ikke falde i søvn efter alle de pligter som bliver udført på en perfekt måde- alt kan hun nå at ordne, det eneste hun ikke kan nå er at trække vejret... Barnet vokser op på den måde... Med en forælder som er fysisk tilstede men mentalt er en robot, og ikke kan være glad, ikke kan snakke med barnet, ikke engang kan falde en tåre fordi det hele har overfyldt systemmet, og man har jo heller ikke tid til tårer-man skal jo være en person som ser muligheder og ikke begrænsninger, og man skal have en stærk vilje, man skal ikke give op... Barnets problemer bliver ikke løst i skolen, og med tiden frygter man at barnet er en af de utilpassede unge som vil få store problemer i livet. Moren er stadigvæk i systemet erklæret som rask. Ved samtalerne med kommunen vil mor ikke fokusere på hvad hun kan gøre bedre(fordi der simpelthen ikke kan gøres bedre)- dette får kommunen eller skolen til at mistænke at der er måske større problemer i familien som så incest eller vold- og måske får disse meddelelser moren til at bryde sammen endnu mere... Hun vil ikke engang tillade sig at sige højt- "jeg kan ikke arbejde mere og passe mit barn optimalt" (fordi hun vil ikke forsørges af det offentlige, hun vil ikke beskyldes for at hun vil bare gå hjemme mens andre betaler for hende via skat)...Mor er stadigvæk erklæret rask og nu ses kun som usamarbejdsvillig i forhold til skolen og kommunen- dette gør det hele endnu værre for den person som altid har gjort alt hvad der forventes af hende i samfundet... Barnet har ikke udviklet sproglig forståelse for mange begreber- fordi der ikke bliver talt meget i hjemmet og kollektive beskeder i skolen fanger barnet ikke, dog er udtalen flydende dansk... Dette kan skolen ikke forstå hvad der sker... Nu må vi teste barnet igen for at se om barnet er udviklingshæmmet på et eller andet niveau,dog kommer denne stempling ikke til at blive bekræftet. Moren kan ikke forstår denne tilgang-da hendes barn er perfekt rask og normal... Moren bliver med tiden agressiv pga alt det her negativ fokus... Dette registreres absolut i journalerne at det er et barn med nu agressiv mor... Barnet vokser måske op med at blive kriminel, agressiv, eller psykisk sårbar- efterfølgende stemples med diagnosen som psykisk syg, måske alkoholiker eller andet som gør at barnet ikke kan opfylde samfundets forventning om en selvforsørgende skatteyder...
Alt i alt - måske kunne der blive gjort en forskel hvis nogen tidligere tillod disse mennesker at gå ned i tempo- få mere tid- tillod dem at være anderledes uden at blive stemplet som forkerte. De har ikke haft mulighed for at se hinanden i dagligdagen, mens barnet var lille. Det hele blev forskruet- fordi der ikke er plads til at være anderledes... Vi skal absolut have fokus på hvilken borger producerer hvor meget i samfundet... Og der må ikke være forskel- "hvis jeg kan og skal arbejde- så kan du og skal det også"...

Ja- that´s life...

Men man må da sige at det er en god forretning for samfundet- hvis der ikke var alle de psykisk syge, alkoholikere, kriminelle- så ville alle de psykologer, socialrådgivere, politibetjente ikke have et arbejde. Ville vi alle sammen så arbejde på en fabrik med produktion? Man kunne så ikke cirkulere pengene som ikke findes i realiteten, men kun på papiret...
Og hvor mange af de lignende scenarier findes der? Dette er bare en af de nemme scenarier, hvor moren ikke var psykisk syg- og hvad kan der så ikke ske alligevel med børnene... Men derfor starter "sagen"/voksen tilværelse for hendes barn måske med en diagnose psykisk syg, en af disse mennesker med diagnosen som måske ikke vil kunne magte forælderrollen "optimalt"... Vores kromosomer, hormoner,gener eller hvad det nu hedder- er stadigvæk også påvirket af miljøet,følelser,tanker... Man kan ikke se skoven for bare træer...Spirallen fortsætter fra generation til generation...

13-03-2010, 14:08	#45
sane Hjemmevant på K10 Tilmeldingsdato: 29-10 2009 Indlæg: 215 Styrke: 15	Vi ved for lidt om alt det her... Eller i hvert fald husker vi ikke at tænke på alt i "øjeblikket"/fokuserer forkert... Det er da også meget synd for et rask barn som har en rask mor som er så træt og udmattet og stresset af sit arbejde(moren vil absolut bare arbejde for at ikke blive forsørget af det offentlige,og mente måske at hun kan og skal klare alt)- og moren ikke engang magter at snakke med sit barn når hun kommer hjem...Moren er ikke alkoholiker og lignende, eller narkoman- udover arbejdsnarkoman...Alt i hjemmet er struktureret, maden er på bordet, barnet er vasket,barnet mangler ikke noget af tøj og ting der fylder på barnets værelse-ved første øjekast har barnet ALT, og familien er velfungerende og alt er bare perfekt fordi familien er selvforsørgende. Barnet kan ikke få sin mor med på legeplads-fordi hun er så træt og skal vaske tøj eller andet når hun er hjemme, barnet er indadvent fordi barnet ikke har lært at kommunikere på en anden måde i hjemmet, barnet får efterfølgende problemer med indlæring i skolen, barnet begynder at blive drillet i skolen og kan kun finde ud af at trække sig ud af gruppen....Osv... Skolen får øje på barnet fordi barnet ikke er som andre børn, skolen kontakter måske skolepsykolog eller kommunen-fordi situationen ser mærkeligt ud og det skal undersøges hvad det handler om i denne familie... Der begynder at blive sat fokus på barnet som om der er noget galt med barnet...Barnet kan mærke det og begynder mere og mere at selv tro at det er barnet selv noget er galt med... Moren bliver yderligere stresset fordi fra samfundets side bliver der sat en negativ fokus på alt det der ikke er optimalt, i stedet for at familien får den rette hjælp... Moren er så pligtopfyldende, og vil det bedste for sit barn, og iøvrigt gøre det som samfundet kræver af hende(pligtopfyldende skatteyder).... Det offentlige husker ikke at sige til moren-vi vil gerne give dig ca 2 år for at komme på benene igen, hvor du gerne må gå hjemme og passe dit barn... Mor bliver med tiden mere og mere stresset af at tænke om alt det her som sker... Det smitter af på barnet... Barnet bliver mere ulykkelig af at gå i skole og er bare ked af det... Mor få besked at hun skal være på arbejdsmarkedet-og dette gør hun som den pligtopfyldende person hun er, og hun vil bestemt heller ikke have at barnet mangler noget af de materielle goder... Barnet er stadigvæk velplejet... Mor kan ikke falde i søvn efter alle de pligter som bliver udført på en perfekt måde- alt kan hun nå at ordne, det eneste hun ikke kan nå er at trække vejret... Barnet vokser op på den måde... Med en forælder som er fysisk tilstede men mentalt er en robot, og ikke kan være glad, ikke kan snakke med barnet, ikke engang kan falde en tåre fordi det hele har overfyldt systemmet, og man har jo heller ikke tid til tårer-man skal jo være en person som ser muligheder og ikke begrænsninger, og man skal have en stærk vilje, man skal ikke give op... Barnets problemer bliver ikke løst i skolen, og med tiden frygter man at barnet er en af de utilpassede unge som vil få store problemer i livet. Moren er stadigvæk i systemet erklæret som rask. Ved samtalerne med kommunen vil mor ikke fokusere på hvad hun kan gøre bedre(fordi der simpelthen ikke kan gøres bedre)- dette får kommunen eller skolen til at mistænke at der er måske større problemer i familien som så incest eller vold- og måske får disse meddelelser moren til at bryde sammen endnu mere... Hun vil ikke engang tillade sig at sige højt- "jeg kan ikke arbejde mere og passe mit barn optimalt" (fordi hun vil ikke forsørges af det offentlige, hun vil ikke beskyldes for at hun vil bare gå hjemme mens andre betaler for hende via skat)...Mor er stadigvæk erklæret rask og nu ses kun som usamarbejdsvillig i forhold til skolen og kommunen- dette gør det hele endnu værre for den person som altid har gjort alt hvad der forventes af hende i samfundet... Barnet har ikke udviklet sproglig forståelse for mange begreber- fordi der ikke bliver talt meget i hjemmet og kollektive beskeder i skolen fanger barnet ikke, dog er udtalen flydende dansk... Dette kan skolen ikke forstå hvad der sker... Nu må vi teste barnet igen for at se om barnet er udviklingshæmmet på et eller andet niveau,dog kommer denne stempling ikke til at blive bekræftet. Moren kan ikke forstår denne tilgang-da hendes barn er perfekt rask og normal... Moren bliver med tiden agressiv pga alt det her negativ fokus... Dette registreres absolut i journalerne at det er et barn med nu agressiv mor... Barnet vokser måske op med at blive kriminel, agressiv, eller psykisk sårbar- efterfølgende stemples med diagnosen som psykisk syg, måske alkoholiker eller andet som gør at barnet ikke kan opfylde samfundets forventning om en selvforsørgende skatteyder... Alt i alt - måske kunne der blive gjort en forskel hvis nogen tidligere tillod disse mennesker at gå ned i tempo- få mere tid- tillod dem at være anderledes uden at blive stemplet som forkerte. De har ikke haft mulighed for at se hinanden i dagligdagen, mens barnet var lille. Det hele blev forskruet- fordi der ikke er plads til at være anderledes... Vi skal absolut have fokus på hvilken borger producerer hvor meget i samfundet... Og der må ikke være forskel- "hvis jeg kan og skal arbejde- så kan du og skal det også"... Ja- that´s life... Men man må da sige at det er en god forretning for samfundet- hvis der ikke var alle de psykisk syge, alkoholikere, kriminelle- så ville alle de psykologer, socialrådgivere, politibetjente ikke have et arbejde. Ville vi alle sammen så arbejde på en fabrik med produktion? Man kunne så ikke cirkulere pengene som ikke findes i realiteten, men kun på papiret... Og hvor mange af de lignende scenarier findes der? Dette er bare en af de nemme scenarier, hvor moren ikke var psykisk syg- og hvad kan der så ikke ske alligevel med børnene... Men derfor starter "sagen"/voksen tilværelse for hendes barn måske med en diagnose psykisk syg, en af disse mennesker med diagnosen som måske ikke vil kunne magte forælderrollen "optimalt"... Vores kromosomer, hormoner,gener eller hvad det nu hedder- er stadigvæk også påvirket af miljøet,følelser,tanker... Man kan ikke se skoven for bare træer...Spirallen fortsætter fra generation til generation...