Helt bestemt er der en partner til alle!
Jeg er så heldig, at min mand vidste den var gal da vi mødtes
Jeg havde på daværende tidspunkt ingen diagnoser.... Dog havde jeg fået en trehjulet cykel i hjælpemiddel....
Det var faktisk ham der tog kampen med kommunen 'for' mig.... Ham der har krævet at jeg ikke blev pint mere i diverse arbprøvninger osv...
Jeg har spurgt ham (når det har været allersortest) Hvad han ser i mig, hvordan han kan have en kæreste der er så meget under standarten (normalen) osv
Så siger han bare, at han godt var klar over at der var noget da vi mødtes, men jeg havde jo hjertet på rette sted, og han kunne jo se hvor meget jeg kæmpede for at få tingene til og fungere, selvom de ikke gjorde det....
Jeg har det stadig sådan, at jeg synes det er træls og sige jeg er pensionist, men jeg har det klart bedre med at sige det, end da jeg kune kunne sige jeg var på kontanthjælp....
Det eneste jeg HADER er når de spørger hvorfor? Folk kan bare ikke forholde sig neurotralt til psysiske sygdomme /hjerneskader... (jeg vælger nu for det meste og sige at jeg har en hjerneskade, selvom det psysiske også er med i det) Simpelthen fordi folk tror man er skør, hvis man siger det.
Når jeg så siger det er en hjerneskade, suplerer jeg med og sige, at jeg jo selvfølgelig har en normal IQ, men at min motorik og trærhed er styret af det. Og jeg så jo har smerter...
Det kan folk ligesom bedre forholde sig til...
Men for og komme tilbage til start..
Så selvfølgelig møder man en ! og det gør du da også
Og på det punkt tror jeg faktisk, at vi er bedre stillet, for vi får kun dem der er værd og samle på.... Kan godt være udvalget er mindre, men vi skal vel også kun bruge en...smil