Se enkelt indlæg
Gammel 24-07-2018, 16:44   #6
Nørd
Lever på K10
 
Tilmeldingsdato: 23-11 2014
Indlæg: 1.079
Styrke: 11
Nørd er ny på vejen
Du får nok ikke fleks på nuværende tidspunkt, jeg tænker at hvis du end ikke har været i gang med en arbejdsprøvning, så aner hverken du eller kommunen hvor mange timer du i virkeligheden kan klare.

Jeg vil gætte på at du får endnu et jobafklaringsforløb hvis det er muligt at få mere end 2, jeg synes jeg engang har læst at der ikke er nogen begrænsning i hvor mange man kan få, men jeg har også læst at det er højest usædvanligt at få 2 forløb.

Når du kommer så langt som til arbejdsprøvningen så husk at skrive dagbog over hvordan du har det, den kan være guld værd til at beskrive hvordan du har det.

Har du læst om at skrive dagbog under arbejdsprøvningen?
Hvis ikke kan du læse lidt om det i denne gamle tråd http://www.k10.dk/showthread.php?t=9...ghlight=dagbog
Under "Nyttige Links" kan du også finde forslag til skemaer, både til psykisk sygdom og til fysisk.

Vær også opmærksom på at nogle kommuner presser folk meget brutalt op i tid, langt mere end deres helbred kan holde til, kun med det ene formål at nå op omkring den magiske grænse (omkring 18-25 timer) hvor man kan betragtes som selvforsørgende. De interesserer sig ikke en døjt for om man reelt kan arbejde så lang tid, det drejer sig kun om at få en raskmeldt.
Heldigvis er det ikke alle kommuner som har denne praksis og vi kan jo håbe at din ikke er en af dem, man bare vær opmærksom og sig fra når du ikke kan mere, hvis de ikke respekterer når du siger fra må du få psykiateren til at blande sig.

Umiddelbart gætter jeg at du ikke får problemer da din korte beskrivelse af det forløb tyder på at du indtil nu har fået en fin og sober behandling, og hvis de endnu ikke har vist tegn på urent trav i sagsbehandlingen, så kunne det sagtens være et tegn på at du er heldig at bo i en af de bedre kommuner.
Nørd er ikke logget ind   Besvar med citat