Se enkelt indlæg
Gammel 15-07-2019, 17:22   #2
Nørd
Lever på K10
 
Tilmeldingsdato: 23-11 2014
Indlæg: 1.079
Styrke: 11
Nørd er ny på vejen
Jeg vil foreslå dig at du på forhånd kontakter kommunen og forklarer dit problem med stalkeren og spørger om det vil kunne give dig problemer med gensidig forsørgerpligt hvis du sætter en ikke eksisterende samlevers navn på døren.

Jeg vil foreslå at du skriver dit spørgsmål i digital post og sørger for at få svaret skriftligt, så du kan have det liggende til hvis du alligevel skulle komme i problemer af en eller anden art (måske en anonym anmeldelse for socialt bedrageri eller noget).

Jeg ved at dit spørgsmål ikke gik på hvad du skriver på postkassen, men synes alligevel at jeg bliver nødt til at pointere at Kathrine S. og Petersen lyder utroligt kunstigt og netop henleder opmærksomhed i din retning i stedet for det modsatte, jeg har aldrig set nogen som har noget tilsvarende stående på postkassen.

Jeg har set at man udelader fornavn og i stedet skriver forbogstav, man har aldrig set nogen hvor det er efternavnet der udelades.
Hvis dit navn er meget lidt neutralt er det naturligvis bedst at udelade, man kan du så ikke give dig selv et falsk efternavn, eksempelvis Kathrine S. Jensen?

Med hensyn til din ikke eksisterende bofælle, så har jeg heller aldrig oplevet at man bare skriver Petersen, jeg vil mene at det er mere normalt som minimum at skrive forbogstav ved navnet.

Så i givet fald vil jeg mene at det ville gøre sig bedre at skrive:
Kathrine S. Jensen og A. Petersen

Eller som minimum Kathrine S. og A. Petersen, selv om jeg som nævnt mener at Kathrine S. vækker mere opmærksomhed end det dæmper opmærksomheden.
Nørd er ikke logget ind   Besvar med citat