Se enkelt indlæg
Gammel 23-01-2018, 18:14   #19
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 8.557
Styrke: 24
phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10
De 6 krav ref ovenstående af Reno

https://vaerdigreform.dk/de-seks-krav

Der er brug for et opgør med den mistillid, som personer med nedsat arbejdsevne alt for ofte mødes af, når de omfattes af reglerne for fleksjob eller førtidspension. Fleksjobbere skal nemmere kunne få et fleksjob på deres tidligere arbejdsplads, og retssikkerhed for de, der har kraftigt nedsat eller slet ingen arbejdsevne, skal forbedres.

Er arbejdsevnen nedsat til syv timer (og derunder), skal borgeren kunne vælge mellem ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension. Dette skal være et retskrav.

Ressourceforløb skal have en maksimal samlet periode på fem år. Hvis kommunen ikke har kunnet afklare borgeren inden for fem år, skal borgeren have et retskrav til at kunne vælge mellem revalidering, fleksjob, ressourceforløb eller førtidspension.

Borgeren skal selv kunne søge om ressourceforløb og dermed kunne klage over ressourceforløb.

Adgangen til fastholdelsesfleksjob skal lettes - herunder skal kravet om 12 måneders forudgående ansættelse efter de sociale kapitler eller på særlige vilkår afskaffes.

Ressourceforløbsydelsen skal være på sygedagpengeniveau, og der skal ikke modregnes for indtægter fra arbejdsmarkedspensioner og andre ordninger, som er kompensation for mistet erhvervsevne.

Ved ansættelse i fleksjob skal løn- og arbejdsvilkår fastsættes i samarbejde med de faglige organisationer. Løn- og arbejdsvilkår, herunder arbejdstiden, fastsættes efter de kollektive overenskomster på ansættelsesområdet, herunder efter de sociale kapitler.

I ikke overenskomstdækket ansættelse fastsættes løn- og arbejdsvilkår, herunder arbejdstiden efter de kollektive overenskomster, på et sammenlignelig ansættelsesområde.

Hilsen Peter
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat