Se enkelt indlæg
Gammel 14-11-2019, 18:07   #268
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.724
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Et situationsbillede, af virkeligheden

Fra Facebook:

Må nok sige at jeg i dag blev chokeret.

Jeg har jo været i praktik på et kommunalt værksted siden d.9.9 , 2 timer om ugen, men præsterer kun ca. 25 minutters arbejde pr gang.

Jeg har løbende været hos lægen for at dokumentere min forværring (øgede smerter og magter nærmest intet, når jeg kommer hjem).

Senest har min læge ringet til sagsbehandler for at informere om, at jeg er blevet forværret og at han mener at praktikken bør stoppe.

I dag var der opfølgningsmøde med værkstedslederen og min sagsb. De vil gerne have at jeg fortsætter i praktik, selvom der ingen udvikling er og selvom min læge har givet besked om at jeg er forværret!

De vil også prøve at øge mig med 1 time om ugen! Deres argument er, at de har indgående kendskab til rehabiliteringsteamet og har set flere borgere, der bliver sendt tilbage til praktik, fordi rehab vurderer, at de ikke har været længe nok i praktik. 13 uger vil ofte ikke blive vurderet som nok.

En ting er, at de anbefaler at jeg fortsætte i praktikken, men jeg forstår slet ikke at de prøver at få mig op i tid.

Deres argument er så, at rehab altid vil have, at det er blevet forsøgt at øge timeantallet. Det kan jeg også godt se, men det giver vel ingen mening i mit tilfælde, når jeg i forvejen knap nok kan klare de 2 timer om ugen.


phhmw Mit svar og råd:

Fra NU af foregår al kommunikation med kommunen skriftligt. Hvad der siges har ingen betydning, men alt på skrift er dokumentation for din situation.

Hvad dine professionelle omgivelser har af private holdninger, meninger, forslag skal naturligvis bekræftes skriftligt.

Hvad du kan præstere bestemmer dit helbred. PUNKTUM.

Altid møde op og når helbredet sige stop, meddeler du, stille og roligt, høfligt at nu går du hjem. PUNKTUM.

Hvad der kommer af bemærkninger, forslag skal du kræve skriftligt. Dit helbred og din læge har talt. PUNKTUM.

Hvad du er i nu, er jo netop afprøvning af dit helbreds formåen og ikke omgivelsernes ønsker efter private holdninger eller skelen til eventuelle BONUSORDNINGER som kan have indflydelse på dumsmarte bemærkninger.

ALT skal ned på skrift og ved tvungne møder tager du altid en Bisidder med.

Med venlig hilsen


Bilag.

AKTINDSIGT, din rettighed.

Ingen, absolut ingen, kan køre sin sociale sag, uden fuld aktindsigt fra alle 100%:

Læger.
Speciallæger.
Hospitaler.
Klinikker.
Fysioterapien.
Kommunen.
AES ved arbejdsskadet
Ankestyrelsen, hvis du har anke en afgørelse, som du er uenig i.

Kun DU kan kontrollere at alle væsentlige oplysninger er til stede og at alt er korrekt beskrevet.

DU skal forstå alt, hvad andre skriver om dig, fordi at alt på skrift bliver senere grundlaget for en afgørelse.

Hvis du ikke følger dette råd, har du ikke indflydelse på din sociale sag.

Derfor kan det ikke siges ofte nok: Søg aktindsigt ved alle, som skriftligt har pligt til at føre journal, over din skæbne.

Mange medborgere begynder desværre først, at stille relevante spørgsmål, sent i deres forløb, hvilket er direkte ødelæggende for din indflydelse, på dit fremtidige sociale og økonomiske liv.

Derfor bliv ikke syg.

Hvis ikke sygdom rammer naboen, men din familie, skal du begynde, skridt for skridt, at sætte dig ind i :

Loven……………………. “Gældende"
Bekendtgørelser ………. “Gældende"
Principafgørelser………. “Gældende"
Hyrdebreve.
§ 20 spørgsmål.
Retssikkerhedsloven.
Gode råd fra erfarne medborgere.

Al kommunikation med din kommune og andre samarbejdspartner skal ske skriftligt.

Lyt ikke til omgivelsernes verbale udsagn, men læs deres dokumentation for deres udsagn.

Tag aldrig alene til tvungne møder, uden Bisidder, optag gerne dine møder, som drejer sig om dig selv.

Stol på dig selv og din dømmekraft, aldrig omgivelserne, fordi ikke alle der smiler til dig, vil dig det godt.

Med venlig hilsen
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat