[Dakota]

Jeg er blevet førtids pensionist her fra d. 1/1-09. Jeg er meget glad for at det hele gik i orden og bruger nu tiden på at tænke over min nye situation og lade det hele falde på plads.

Jeg gik sygemeldt i helt år tilbage i 02-03 uden at finde ud af hvad jeg egentlig fejlede - men det var nok stres. Jeg var så syg on and off de næste par år. Indtil jeg blev syg i feb 06 ved at få et mindre anfald på mit arbejde. Jeg kom til lægen senere samme dag og hun sygemeldte mig straks. Jeg gik til samtale hos lægen 1-3 gange i måneden og hun vuderede mig til at være svær deprimeret og at jeg måske havde social angst. I okt kom jeg endelig til en psykriatiker som slog fast at jeg var svært deprimeret og led af social angst. Jeg havde meget svært ved at gå hjemme og kæmpede en brag kamp for at komme tilbage på arbejdet. Dog blev det tydeligere og tydeligere at min sygdom lå dybere og længere tilbage end 2006.

Efter 8 måneder var jeg tilbage på arbejdet på deltid som desværre ikke gik så godt og der blev kortere og kortere imellem de uger hvor jeg måtte blive hjemme fordi jeg simpelthen ikke kunne/turde slæbe mig på arbejdet. Midt i 2007 faldt jeg så for 52 ugers reglen og sygedag pengene blev taget fra mig. Komunnen vudere mig til at være for syg til at jeg kunne få det bedre inden for kort tid (hvilke ville ha givet mig ret til at fortsætte på sygdag penge) og ikke syg nok til at søge om førtids pension (hvilke jeg heller ikke ville høre tale om). Jeg var nu overladt til mig selv og måtte på fuld tid på mit arbejde. Heldigvis havde jeg verdens bedste chef og han hjalp mig på alle mulige måder bl.a. fik han ordnet det sådan at jeg fik kørt arbejde hjem så jeg kunne vælge om jeg ville være der hjemme eller om jeg havde overskud til at komme på arbejde. Dog blev timerne der hjemme flere og flere og der var mange uger hvor jeg slet ikke kom på arbejde. På dette tidspunkt kunne jeg kun arbejde omkring 25 timer (imod de 37 jeg plejer) så jeg levde på meget få penge. Samtidig gik det heller ikke så godt imellem mig og min psykriatiker og jeg syntes ikke jeg fik noget ud af at gå hos hende. Faktisk syntes jeg bare jeg fik det dårligere og dårligere.

I jan 08 valgte jeg at gå til en ny psykriater der straks sygemeldte mig og sente mig videre til psykriatrien på Helsingør hospital. Jeg var første gang på helsingør i marts måned og min nye psykriatiker snakkede straks om førtids pension. Jeg kom til samtale hos ham 2 gange i måneden og han fik lavet en psykolog test på mig. Sommeren 2008 faldt jeg igen for 52 ugers reglen og nu var der kun en vej, førtids pension - det var min psykriatiker fra Helsingør der satte den igang sammen med min sagsbehandler. Og herfra gik alting meget hurtigt. Jeg fik lavet en speciallæge undersøgelse hvor det blev slået fast at jeg er svært depresiv, har social angst, skizotypisk sindslidelse og organisk psykisk lidelse. I sep 2008 blev jeg instillet til pension og 14/12-08 fik jeg beskeden om at jeg var tilkendt pension som så træder i kraft fra 1/1-09.
Det hele er meget nyt for mig og jeg har nok ikke helt accepteret mit nye liv. Jeg er bare så glad for at jeg fik førtids pensionen og at min sag gik så forholdsvis let.

Puha det blev en lang tråd men jeg siegr tak til dem der gad læse så langt.