Se enkelt indlæg
Gammel 11-09-2012, 08:27   #1
Zanta
På vej til at lære K10
 
Tilmeldingsdato: 11-09 2012
Indlæg: 1
Styrke: 0
Zanta er ny på vejen
En uddannelse jeg kan holde til?

Jeg står i en situation hvor jeg virkelig godt kunne bruge jeres gode råd.



Sagen er den, at jeg for over 2½ år siden blev kylet af en hest. Dette er sket før, men denne gang gik det altså helt galt. Jeg knuser alle musklerne i hoften/balden, skader iskiasnerven, andre nerver, blodbaner, får skader i lænden og benet er slået skævt.



Sådan en omgang har ført til at jeg nu lever som kronisk smertepatient, hvor jeg på gode dag "kun" har konstant smerter lignende en kraftig forstuvning + iskias smerter.

Kræfterne i benet er der ikke mere så jeg har svært ved at gå og må ofte bruge krykker. Sidde ned er et *******, men jo nødvendigt ind imellem

Operation, genoptræning osv. er prøvet, men indtil nu er det egentlig kun gået i forværring det sidste ½ år.

Smertecenteret river sig i håret og har sendt mig til nye undersøgelser, men konklusionen er, at så længe jeg fortsætter med at studerer så bliver det ikke bedre



Og her kommer mit egentlig problem. Jeg valgte at fortsætte mit studie dengang jeg kom til skade. Dette var muligt pga. nogle utroligt støttende forældre og senere hen kæreste. Almindelig dagligdags ting kan jeg ikke, men jeg har kæmpet videre med studiet. Og det har været en lang sej kamp med lange dage, meget undervisning og kæmpe pensum. Jeg ligger ofte og ryster af smerter når dagen er omme. Et liv uden for studie har været umuligt, ikke engang bare lidt socialt.

Men jeg kom igennem og blev bachelor i juni.



Herefter var jeg så noget i vildrede. Den kandidat jeg ville have blev nedlagt og jeg stod tilbage med forskellige civilingeniør kandidater eller mulighed for et sidefag. Jeg valgte ingeniørvejen, men allerede til samtalen blev der sagt, at de var en anelse nervøse for om jeg kunne klare jobbet når jeg var færdig = holde til at besigtige forskellige projekter osv.



Nu er jeg kommet igennem den første uge og jeg har så ondt som jeg sjældent har haft før. Lange dage, byvandringer osv. Dette ændre sig selvfølgelig over året, men jeg er alligevel kommet i tvivl.



Jeg er i tvivl om hvorvidt jeg nogensinde vil kunne holde til et job som ingeniør, for min forstilling er at det nok ikke er et 8-16 job. Faget er vildt spændende og jeg elsker ideen om at løse problemer for samfundet, men er også kommet i tvivl om hvorvidt det er smerterne og frustrationerne værd. Min bachelor har virkelig været en kamp fysisk. Som smertepatient lider jeg også af nogle af bivirkningerne fra smerter som hukommelses/koncentrationsbesvær, træthed, manglende søvn osv.



Alternativet er at jeg vælger om og tager et sidefag. På den måde kan jeg blive underviser i gymnasiet, hvilket jo er en helt anden type job. Det er måske bare ikke lige det jeg har drømt om... men på den anden side, så drømte jeg heller ikke om de her smerter



Lægerne har ment af FP var løsning, men det er jo heldigvis ikke en mulighed mere



Håber det er til at finde rundt i... jeg kunne virkelig godt bruge nogle gode råd!
Zanta er ikke logget ind   Besvar med citat