Citat:
Oprindeligt indsendt af phhmw
og hvor mennesker, med alvorlig sygdom, er tvunget til at leve i uvished.
I den forbindelse kan jeg se, hvor "heldig" jeg er, med diagnoser som Dystoni, Sudden Deafness og diskusprolapser med svære udfald efter operationer og ender som §4 kronisk og stationær smertepatient i den tunge ende.
Jeg er heldig!
Fordi, jeg har vished.
Fordi, jeg ved hvad jeg har.
Fordi, jeg ved præcis, hvordan jeg skal tackle alle mine gode dage, som jeg har besluttet skal være af antal præcis 365 dage om året
Men, at leve i uvished pga af andre menneskers små skrevne beskeder i det vi kalder en journal.
Det ville jeg have svært ved at leve med, uden at gå i krig med hele verden og de idioter som ville have min skæbne i deres hånd.
Vreden stiger også, når lægekonsulenter er LYN hurtige til at erklærer en sclerosepatient for stationær, tilfældigvis på det tidspunk, hvor det er skide belejligt for et sygedagpengestop.
Kunne vi dog lave en liste med læge der selv kunne tænke og huske hvad de lærte da de var unge læger og ville redde hele verden og tænkte på sine patienter.
Hilsen Peter  |
Jeg kan kun erklære mig fuldstændig enig, omend jeg ikke har nær så mange helbredsproblemer som du, jeg har "kun" rygproblemer.
Man kan lære, at leve med det utroligste når bare man ved hvad det er og kender betingelserne.
For mit eget vedkommende er jeg nået dertil hvor jeg ikke betragter mit rygproblem som en sygdom/et handicap, men mere som et livsvilkår.
Når først man har vished kan man agere derefter, men så længe man lever i uvished er det som, at være deltager i et spil, hvor man ikke kender reglerne.