|
Kære hutti
Jeg må desværre give dig ret i din antagelse, at mange afslag på fleksjob er baseret på rent kassetænkning fra kommuners side af, er jeg bange for.
Selv har jeg lige fået afslag på min ansøgning om fleksjob. Det er ikke så meget det, at jeg har fået afslag jeg har det svært med. Jeg bad om at få et svar (efter 4 års venten) og det fik jeg. Det var begrundelse for afslaget jeg har svært ved at forstå.
For 19 år siden have jeg et uheld hvor jeg brækkede mit højre fodled 4 steder. Blev sat sammen med skruer ol. 10 år efter får jeg konstateret slidegigt i fodleddet. Der foruden lider jeg af stiv platfodethed. En arvelig skavank, der med årene er kendt for at udvikle slidegigt. I dag er bevægeligheden i højre fodled reduceret med 30 %, og jeg skal opereres hvert 4-5 år, hvor jeg få fjeret arvæv. Og pga. min platfodethed har jeg nu begyndende slidegigt i venstre ankelled samt begge knæled. Samtidig med lider jeg af Collegen Colitis, en tarmsygdom der i udbrud giver eksplosiv diaré (15-20 toiletbesøg i døgnet).
Tilbage til afslaget.
Kommunens begrundelse for afslaget var; ”at jeg jo har så mange ressourcer at give af, at de ikke mener at jeg er berettiget til fleksjob.”. Jeg spørger dem som hvad det er for nogle ressourcer jeg har så mange af? Jeg spørger dem ligeledes om hvad godt er der ved at ”have så mange ressourcer at give af”, hvis ikke man har de fysiologiske ressourcer til at understøtte med? Hvilket jeg ikke fik et svar på. Kommunen mener ligeledes at det blot er et spørgsmål om genoptræning, og så vil jeg være i stand til at klarer et 20 timers job. Jeg spurgte dem så om hvad det var for en form for genoptræning de kunne tilbyde, som kunne gøre noget som en ortopædkirurg eller en fysioterapeut ikke kunne gøre. (De er jo blevet afprøvet mere end en gang i de sidste 4 år). Igen…ingen svar.
Der foruden konfronterede jeg dem med deres egen lægekonsulents anmærkninger af december 2008 i min sag; ….Tilstandene nedsætter øjensynligt pgl.’s muligheder for at finde beskæftigelse på helt ordinær vilkår. Skånehensynene er ikke for langvarige beskæftigelsesperioder samt forhold, hvor hun ikke sættes under pres, da dette vil påvirke hendes tarmlidelse”.
Jeg konfronterede dem også med deres egen jobkonsulents konklusion på indeværende arbejdsprøvning; ”….Jeg vurderer, at klientens arbejdsevne er nedsat i en sådan grad, at hun ikke kan arbejde på ordinære vilkår,………Der kan ikke umiddelbart peges på andre arbejdsområder, hvor klientens skånehensyn kan tilgodeses bedre eller findes aktiviteter/udviklingsmuligheder, der kan øge klientens ressourcer ift. Arbejdsmarkedet”.
Og på grundlag af dette spurgte jeg dem om, hvorfor teamet underkender deres egen lægekonsulents og jobkonsulents vurderinger? Hvortil jeg heller ikke fik noget svar. Men blot en gentagelse af beslutningen der var taget.
På mødet hvor jeg fik beslutningen at vide, bad jeg om et skriftligt afslag på fleksjob, samt et kopi af alle agter i min sag. Jeg kan jo ikke anke afgørelse før jeg får det på skrift. Det er nu 10 uger, flere telefonopringninger og mails siden, og jeg venter stadig på de papirer.
Kassetænkning….ja så afgjort. For så længe de kan holde folk på kontanthjælp, og ikke sende dem på en ydelse der er et par tusind kroner højere, så spare kommunerne jo penge.
|