[gunvor]

Hej herinde

Interessant nok kan man på lægeforeningens hjemmeside se flg. omkr. inhabilitet:

Inhabilitet foreligger, når en afgørelse træffes under omstændigheder, som er egnede til at vække tvivl om beslutningstagerens upartiskhed, fordi han eller hun kan være påvirket af uvedkommende interesser eller præget af en interessekollision. Udgangspunktet er, at regler om inhabilitet gælder for personer, som deltager i offentlig forvaltning, jf. forvaltningslovens §§ 3 - 6 (lov nr. 1365 af 7. december 2007), men der gælder også regler for privat praktiserende læger i forbindelse med fx attestudstedelse, hvor der stilles krav om uhildethed, jf. autorisationslovens § 20 (lov nr. 1350 af 17. december 2008).

Det er væsentligt at være opmærksom på, at det ikke er afgørende, om den pågældende person selv ser sig i stand til at "bære flere kasketter". Det er afgørende er, hvordan en udefra kommende person, en borger, ville vurdere konstellationen. Det er således en objektiv vurdering, om der foreligger inhabilitet. Derfor vil det også ofte være vanskeligt at vurdere sin egen situation.

Og yderligere:

Dette afsnit omhandler de situationer, som omtales i forvaltningslovens §§ 3-6 (lov nr. 1365 af 7. december 2007). Speciel inhabilitet foreligger, når en beslutningstager ud fra en objektiv vurdering kan have personlig interesse i en konkret sags udfald. Såfremt der foreligger speciel inhabilitet, er en afgørelse ugyldig. De samme principper gælder for privatpraktiserende lægers attestudstedelse.

Og videre:

Selskabsinhabilitet

Ved attestudstedelse bør lægen ikke samtidig have tilknytning til fx patientens forsikringsselskab, arbejdsgiver eller anden modtager af erklæringen.

Men ikke mindst:

Generel inhabilitet
Generel inhabilitet foreligger i situationer, hvor der kan skabes tvivl om en beslutningstagers upartiskhed, fordi den pågældende bestrider hverv, som er uforenelige. Reglerne om generel inhabilitet følger af almindelige retsgrundsætninger og forskellige særlove.

En læge vil således være afskåret fra at sidde i Patientklagenævnet og Retslægerådet samtidig, idet lægen ofte vil skulle tage stilling til en sag, som han selv har afgivet indstilling i eller vurderet.

Og interessant nok slutter det m. flg.:

Hvem tager stilling til inhabilitetsspørgsmålet?
Læger skal selv løbende vurdere, om der kan være tale om inhabilitet i forbindelse med løsning af en opgave, behandling af en patient, bestridelse af et hverv mv., og det vil ofte være den pågældende selv, som skal træffe afgørelse om at vige sædet eller gøre opmærksom på sin inhabilitet. Hvis lægen sidder i et offentligt nævn eller et kollegialt råd, kan rådet tage stilling til spørgsmålet, eventuelt efter at lægen selv har gjort opmærksom på forholdet. Men andre kan også rejse sagen, fx for en myndighed, Ombudsmanden eller domstolene afhængig af den konkrete situations omstændigheder.

Link: http://www.laeger.dk/portal/page/por...ER/INHABILITET

Min femhævning!

Så er spørgsmålet, hvem rejser sagen?