Socialrådgiveren nr. 3. 6. februar 2008
http://www.socialrdg.dk/index.dsp?page=8333
Professionsstrategi
Skal vi sværge?
Debatten om professionsstrategien har inspireret mig til at lege med tanken om et socialrådgiverløfte. Et løfte, der hviler på et sæt værdier, vi alle kan stå inde for.
Af Niels Christian Barkholt, socialrådgiver og cand.scient.soc.
Først tænkte jeg, at et socialrådgiverløfte lyder poppet.
Der findes et løfte, lægeløftet, som skal aflægges for at blive læge. Man kan miste sin autorisation som læge, hvis man bryder løftet.
Socialrådgiverne har ikke en autorisation, så det vil i princippet ikke indebære nogen retsvirkning.
Der er endda andre faggrupper, der bestrider “socialrådgiverstillinger”, som i sagens natur ikke kan aflægge løftet.
Jeg tænkte videre og fandt ud af, at det faktisk var magtpåliggende for mig at kunne stå inde for et sæt af værdier eller etiske fordringer.
Så jeg gik i gang med at skrive. Både en interessant og anderledes opgave, som i starten ikke virkede særlig nem.
Men det var den. Det tog mig mindre end en halv time at lave råskitsen til det løfte, som er beskrevet i boksen; måske fordi jeg blev bevidst om mine grundlæggende værdier, når jeg tænkte mig nærmere om.
Jeg tog udgangspunkt i det kendte lægeløfte. Ikke at det skulle kopieres som sådan, men fordi socialrådgiverløftet må vies nogenlunde den samme respekt, når man vælger at træde ind i lige netop denne profession.
Der meldte sig mange spørgsmål undervejs, for eksempel hvad løftet kan bruges som et middel til – kan det blive identitetsskabende og skabe nye faglige diskussioner, og vil det forskyde fagets placering i den politiske og offentlige debat?
Og kan man snakke om ånden i løftet? Skal det se bagud og ligne et løfte indhyllet i gammelt støv og formuleret i forældet sprog?
Eller skal det moderniseres eller ligefrem renoveres, så vi får det i en mere strømlinet udgave, der kan møde tidens tendenser?
Formuleringen nedenfor er et forsøg på en kombination. Og skal relationen til klienten være central, og hvem er klienten?
Det er jo både børn, forældre og voksne i forskellige og foranderlige sammenhænge knyttet til forskellige miljøer.
Og hvor meget skal “systemet” fylde, hvordan og ikke mindst hvornår vil jeg påvirke lovgivningen, og hvordan iagttager vi dobbeltrollen, som især ses i det myndighedsudøvende arbejde?
Som en dilemmafyldt position, en politisk udfordring eller som et vilkår, vi må leve med i hverdagen?
Dybest set handler det vel om, hvad der er vores selvforståelse hver især.
Vi skal jo ikke bilde os ind, at socialrådgivere er ens.
Tværtimod kan der være mange bud på, hvad faglighed er og ikke er, og hvilke værdier det baseres på. Men mon ikke der findes ét sæt værdier, som er afgørende for alle socialrådgivere at stå inde for i et socialrådgiverløfte?
Debatten om, at professionen får sig et socialrådgiverløfte, er hermed åbnet.
Niels Christian Barkholt er formand for etisk råd i Dansk Socialrådgiverforening, men har pt. orlov fra rådets arbejde.
Socialrådgiverløftet
“Efter at have aflagt eksamen som socialrådgiver aflægger jeg herved det løfte, til hvis opfyldelse jeg end ydermere ved håndsrækning har forpligtet mig,at arbejde for at fremme min klients livskvalitet, selvbestemmelse og klientens evne til at få magten over sit eget liv.
At arbejde for at støtte klienten i nærmiljøet, som kan være voksne, børn og forældre, og at sætte hjælpen ind uanset om personen er under mistanke eller straffet og uden anden form for diskrimination.
Samvittighedsfuldt at respektere klientens integritet og ikke ubeføjet at åbenbare, hvad jeg i min praksis har erfaret.
At arbejde imod social uretfærdighed i det nære og i rette politiske fora og at gøre opmærksom på social uretfærdighed på trods af, at fænomenets beskaffenhed står i et modsætningsforhold til andres, herunder mine foresattes interesser.
Både at overholde såvel som at påvirke den eksisterende lovgivning og at gøre opmærksom på, hvis jeg bliver pålagt at udføre handlinger, som strider imod loven og/eller min etiske overbevisning.”