Se enkelt indlæg
Gammel 04-01-2007, 21:53   #3
Stella
Jeg bor her på K10
 
Stellas avatar
 
Tilmeldingsdato: 14-10 2005
Indlæg: 3.069
Styrke: 28
Stella har en fantastisk aura omkring sigStella har en fantastisk aura omkring sigStella har en fantastisk aura omkring sigStella har en fantastisk aura omkring sigStella har en fantastisk aura omkring sigStella har en fantastisk aura omkring sig
RE: Stakkels Københavner.

4. januar 2007 kl. 03:30 kommunernes landsforening...

Borgere lades i stikken af uforståelige regler

Reglerne for bl.a. kontanthjælp er blevet så indviklede, at hverken borgere eller fagfolk forstår dem. Kommunerne vil have nedsat en kommission, som skal rette op på problemerne.

Borgere i nød forstår ikke et suk af baggrunden for den støtte, de modtager, og det gør de medarbejdere ude i kommunerne, som ellers skulle hjælpe dem, heller ikke.

Reglerne for kontanthjælp og på beskæftigelsesområdet er blevet så indviklede og uforståelige, at kommunerne slår alarm. De kræver nu, at der nedsættes en kommission, som skal vurdere og komme med forslag til, hvordan reglerne kan gøres forståelige »set med borgernes øjne«.

Det fremgår af et nyt udspil fra Kommunernes Landsforening (KL) til arbejdet med den kvalitetsreform af den offentlige sektor, som regeringen har bebudet.

»Meget lovgivning laves af hensyn til borgerne, men reglerne udformes af hensyn til dem, der skal administrere dem. Og hvis man så mange gange laver nye regler oven på hinanden, så ender man til sidst med et kludetæppe, som
hverken administratorer eller borgere forstår noget som helst af. Men borgerne bør kunne finde ud af de regler, der gælder for dem selv,« siger KL-formand Erik Fabrin.

Ifølge KL bringer de uforståelige regler borgernes retssikerhed i fare. Samtidig må sagsbehandlere bruge så meget tid på at administere og sætte sig ind i reglerne, at de dårligt har tid til borgerne. Senest har en opgørelse vist, at sagsbehandlere på beskæftigelsesområdet bruger 75 procent af deres tid på at registrere og kontrollere og kun 25 procent på borgerne

»Der bliver brugt ekstreme mængder af tid på at administrere reglerne. Det er virkelig blevet en bureaukrat-jungle, så alle forslag til, hvordan der kan blive ryddet ud i den, er velkomne,« siger formanden for Dansk Socialrådgiverforening Henning Breinholt.

I Folketinget kalder formanden for arbejdsmarkedsudvalget Erling Bonnesen udspillet fra KL for et »fornuftigt samarbejdsskridt i den rigtige retning«. Han ser gerne, at en arbejdsgruppe sætter fokus på problemerne med at forstå de stadig mere komplekse regler.


STELLA SIGER JA TAK....B)

Stella er ikke logget ind   Besvar med citat