Jeg er diagnosticeret kronisk depressiv, bipolar 2 og har generaliseret angst - og det kan bestemt ikke ses! Når jeg er sammen med venner kan jeg godt "lade" som om for en kort stund at jeg er på toppen, men når vi så går derfra, så er det sengen der kalder...
Det værste jeg har oplevet er en af vores venner som gav mig en ordentlig "røffel" : at det maåyye da være sidste udvej og jeg skulle da bare ud og arbejde, så jeg ikke groede fast derhjemme for det har ingen godt af.
Og nej : det er ikke godt at have faste balle-mærker i sofaen
, men det har jeg heller ikke, bare fordi jeg søger ftp! Jeg har valgt familien frem for karrieren
