Se enkelt indlæg
Gammel 25-01-2021, 22:22   #66
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.724
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Sådan vil Mette F. blive 'børnenes statsminister':

Økonomisk straf til voldelige forældre og partshøring af børn på 10 år

https://www.dr.dk/nyheder/politik/sa...KRWYAe9zt5bMQA

Personer dømt for overgreb mod børn kan få nedsat deres sociale ydelse.

Mette Frederiksen (S) har som bekendt udråbt sig selv til at være børnenes statsminister.

Helt tilbage i sin nytårstale forrige år lovede hun, at regeringen ville sætte barnet forrest i socialsager og sikre en lovgivning, hvor barnets rettigheder er det gennemgående princip.

Nu begynder det så at blive konkret, for i dag præsenterer social- og ældreminister Astrid Krag (S) første del af et samlet udspil til "Barnets Lov".

- Vi har som samfund brug for at gøre det meget bedre for de mest udsatte børn. Vi hjælper dem for sent og for dårligt. Derfor ender alt for mange af dem også med at være udsatte voksne.

- Vi har brug for en lov, der sætter barnets rettigheder først og som sikrer, at vi får handlet i tide over for de allermest udsatte børn, der vokser op med omsorgssvigt, vold og overgreb, siger social- og ældreministeren.

UDVALGTE DETALJER I UDSPILLET

Det indskærpes i loven, at barnets ret til at bede om hjælp omfatter en ret for barnet til at bede om at bo et andet sted end hjemme hos de biologiske forældre.

Der sikres færre konflikter i barnets hverdag ved at klargøre i lovgivningen, hvornår barnet selv eller for eksempel sagsbehandleren, plejefamilien, anbringelsesstedet eller de biologiske forældre kan træffe afgørelse eller beslutning om forhold for barnet under en anbringelse.

Barnet får mulighed for at sige nej til samvær med forældre og netværk i en kortere eller længere periode.

En rettighedskanon i folkeskolen skal sikre, at børn igennem deres skoletid undervises i centrale tekster om børnerettigheder, der understøtter rettighedsundervisningen i folkeskolen.

Kilde: Udspillet Barnets Lov - flere rettigheder til børnene.


Nedsatte ydelser

I udspillet lægges også op til, at folk, der er dømt for overgreb og vold mod børn, i en treårig karantæneperiode højest vil kunne modtage kontanthjælp og visse andre ydelser efter, at en straf er udstået.

- Vi ser desværre en bekymrende tendens, hvor stadig flere børn i Danmark accepterer vold som en del af opdragelsen. Vi har brug for at få indskærpet, at der ikke er noget, der hedder 'opdragelsesvold', siger Astrid Krag.

Netop den del af udspillet skaber allerede debat. På Twitter skriver Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper, at regeringen udøver symbolpolitik, når de blander sociale ydelser ind i sager om overgreb på børn.


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat