Se enkelt indlæg
Gammel 12-12-2008, 04:05   #1
Razmo
Gæst
 
Indlæg: n/a
åbenbar formålsløs arbejdsprøvning.

Det lyder så fint, med sådan en arbejdsprøvning... men hvad så når man ikke kan gennemføre sådan en? ... hvis man f.eks. som jeg selv lider af stress, depresion og social fobi, og disse provokeres voldsomt ved tanken om arb. prøvning?

Jeg ved at man kan fritages for arb. prøvning, hvis man kan bevise at ens helbred vil blive forværet, eller formålet er "håbløst" eller "formålsløst", men disse ord er temmelig relative.

Er der nogen her inde, der har fået arb. prøvningen suspenderet pga. disse "håbløse" eller "formålsløse" årsager?

Jeg kunne godt tænke mig lidt debat omkring den del af tilkendelse af førtidspension der omhandler fritagelse for arbejdsprøvning på grund af åbenbar formålsløs årsag.

Det er svært at finde nogen direkte forklaring på, HVAD man opfatter som formålsløs eller åbenbarhed.

Jeg er bekendt med, at hvis arb. prøvning forværer ens helbred, at det så kan bruges som argumentation for ikke at skulle i arb. prøvning, men hvad med situationer, hvor det måske ikke ligefrem gør ens helbred værre, men provokerer en voldsomt, eller hvor udfaldet (helbredet) af arb. prøvningen er usikker?

Sammenlign f.eks. med at en person har araknofobi, og bliver tvunget til at røre ved edderkopper.... personen tager måske ikke direkte skade af det, men bliver voldsomt provokeret, med mulige efterfølgende forværende psykiske virkninger... må man f.eks. godt arb. prøve mennesker med angst, og smide dem i situationer der provokerer deres angst og skaber depresion, eller SKAL der tages hensyn til dette?

Min sagsbehandler vil f.eks. have mig arb. prøvet, før hun vil gå med til at søge førtidspensionen via §18... nægter jeg arb. prøvning,vil hun kun søge via §17, og hendes beskrivelse i resourceprofilen er så sikker som amen i kirken, at den bliver afvist, når hun skriver, at det er hendes socialfaglige vurdering og konklution at hun ikke ved om alle behandlingsmuligheder er udtømte, pga. en manglende arb. prøvning.

Vurderingen af sådan noget, synes jeg er noget relativ... tager man f.eks. hele min sag op over de sidste 20 år, og sammenholder det med mine diagnoser og helbredsmæssige tilstand, så vil jeg bestemt mene, at min situation gør arb. prøvning formålsløs.

Som jeg ser det, er det socialrådgiveren der suverænt bestemmer om førtidspensionen bliver en realitet når han/hun vurderer åbenbarhed, for kan man klage over en vurdering hvis man er uenig?

Som jeg ser det, er det KUN helbredsforværende arb. prøvninger man har en chance for at klage over, men i disse tilfælde, HVEM er det så der skal tage beslutningen om det ER helbreds forværende? ... jeg forestiller mig, at det IKKE er ens egne ord der tages for gode varer, men at man skal have fagpersonale til at vurdere dette... altså læge/psykolog/psykiater?

Min lægekonsulent mener f.eks. at min sag er så godt belyst den kan blive... han mener dog også, til trods for at min psykiater har skrevet, at jeg opbygger svær angst og depression ved stress, at han ikke kan se det skulle skade noget med arb. prøvning. Så vidt jeg er informeret, har han slet ikke lov til at udtale sig om sådan noget har han?

Altså, det virker formålsløst, men sagsbehandleren har hængt sig fast i hans "sker der ikke noget ved", og vil have mig arb. prøvet nu... på trods af hvad min psykiater har skrevet.

Personligt, VED jeg, at jeg ikke holder til arb. prøvning. Det jeg får stress af, er at blive presset til noget der provokerer min social fobi, samtidigt med at jeg stresses endnu mere op pga. min lede overfor systemet der ikke vil høre på mig... så det er også sikkert som amen i kirken, at jeg vil gå ned med depression igen, som ved sidste arb. prøvning hvor jeg slet ikke kom afsted men måtte sygemelde mig... det samme vil ske igen.

Så er det jeg tænker... HVAD SÅ!?

Der kommer ingen reel arb. prøvning ud af at melde sig syg, og gå ned med stress og depression og angst hver eneste gang en arb. prøvning sættes i gang... hvor mange gange skal man så fortsætte med dette, og få afslag på afslag af en §17?... til jeg bliver 65?

I realiteten kan det jo være bedøvende hvad svar de SELV kommer frem til om forsvarligheden, eller lægen, eller konsulenten, eller psykologen eller psykiateren... JEG ved at jeg aldrig kommer igennem den lige meget HVAD de ville sige hvis de blev spurgt om forsvarligheden af den...

Er man så dømt "social zombie" på kontanthjælp i match 5 til man er 65 eller hvad!?

Det eneste jeg har at holde mig til er, som før skrevet, at min psykiater har skrevet at jeg udvikler svær angst og depression når jeg stresses... og så at jeg i efteråret fik medhold i en klage til borgmesteren på, at jeg ikke kunne deltage i et 5 timers ugentsligt aktiveringstilbud i et bofællesskab for psykisk syge. Jeg blev fritaget fra detet med helbredet som årsag, og kan helt ærligt ikke se, at sådan et aktiveringstilbud skulle være slemmere end en arb. prøvning... tvært imod.

Jeg overvejer derfor at bruge denne afgørelse som "modpol" til deres vurdering af om jeg kan klare en arb. prøvning... de har trods alt selv underskrevet klageafgørelsen og givet medhold.

Men som i sikkert ved, så er man aldrig sikker i sin sag på noget som helst før man står med papirerne i hånden, og jeg er rådvild efter, om der er noget lovgivning i andre måske kender til på dette område.

Jeg udsætter i hvert fald ikke godvilligt mig selv for stress, angst og depression, bare fordi DE mener at de kender mit helbred bedre end jeg selv... det er HELT sikkert.

Sidst redigeret af Razmo; 12-12-2008 kl. 04:13.
  Besvar med citat