Se enkelt indlæg
Gammel 09-05-2011, 19:51   #1
IHL
På vej til at lære K10
 
Tilmeldingsdato: 09-05 2011
Indlæg: 1
Styrke: 0
IHL er ny på vejen
Manglende partshøring og andre lovbrud!

Hej
Jeg er godt nok ikke fleksjobber eller på tale til førtidspensionist, men min sag passer fint ind i dette forum.
Da jeg havde modtaget sygedagpenge i et år, fik jeg forlænget dem i 9 måneder. Da disse også var udløbet modtog jeg et brev om ophør af sygedagpenge. Denne beslutning klagede jeg over pga. jeg mener jeg er under behandling/udredning og yderligere var jeg ikke blevet partshørt angående ophøret og min ressourceprofil var stort set ikke eksisterende. Kommunen havde så 4 uger til at genvurdere sagen. Efter at have rykket kommunen 4 gange for en afgørelse efter de 4 uger var gået, kontaktede jeg det kommunale tilsyn hos statsforvaltningen. De kontaktede straks mit lokale jobcenter og kommunalbestyrelsen og hurtigt blev jeg indkaldt til et møde på jobcentret med henblik på en genvurdering af min sag.
Kommunen sendte en forklaring til det kommunale tilsyn om der var sket ”en beklagelig fejl” og tilsynet henlagde sagen. Jeg gjorde så tilsynet opmærksomme på jeg havde rykket for svar 4 dage, da jeg til mødet på jobcentret fandt ud af disse rykkere ikke var kommet i min sagsmappe og da min daværende sagsbehandler var stoppet havde den nye ikke kendskab til disse. Tilsynet har nu bedt kommunen/kommunalbestyrelsen om en ny redegørelse.
Lige nu har kommunen og jeg udarbejdet en helt ny ressourceprofil og de har givet udtryk for at ville hente oplysninger fra det hospital hvor jeg er tilknyttet. Det er nu næsten 5 måneder siden jeg klagede over afgørelsen og har endnu ikke modtaget nogen afgørelse fra dem.
Har hørt kommunen til hvilken konsekvens deres manglende partshøring og mangelfulde ressourceprofil ville få for den oprindelige afgørelse. Her henviste de til Ankestyrelsen afgørelse 158-09 om de ikke administrativt kunne forlænge varighedsbegrænsningen uden at § 27 var opfyldt.
Kan det passe at en manglende partshøring ingen konsekvens får for den oprindelige afgørelse? Findes der en afgørelse fra Ankestyrelsen eller beskæftigelsesankenævnet om manglende partshøring?
IHL er ikke logget ind   Besvar med citat