Se enkelt indlæg
Gammel 10-12-2011, 23:06   #35
Lotte68
Afhængigheds tegn af K10
 
Tilmeldingsdato: 18-11 2010
Indlæg: 318
Styrke: 14
Lotte68 er ny på vejen
Tak skal I have, og tak for rådene.
Jeg har endnu ikke undersøgt om alle bilag er vedlagt anken i min aktindsigt fra BAN. Min nakke hader gennemgang af papirer, en umulig opgave uden at foroverbøje nakken, så venter på hjælp på den front til gennemgang af akterne.
Men noget er blevet tjekket, bare ikke ark for ark endnu - og indtil videre ser det mere ud som om det er visitationsteamet der har lavet en grundig selektion af mine papirer, for det var vist ikke kun psykiatrisk lægekonsulents papir der var fjernet, men også et resumé fra Jobcenter hvor de indstiller til afslag hvor alle mine lægelige oplysninger er opsummeret, og når man ser på det, tænker man hvordan kan den opsummering føre til indstilling til et afslag???

Ja min sag er meget grotesk, og indimellem har jeg da også lyst til bare at give op lægge mig til at dø, fordi kræfterne bare ikke rækker længere, og så det ydmygende i konstant at bede andre om hjælp til skrivning osv.
Man skal virkelig være stærk for at være syg i det Jobcenter-system.
Hvis bare jeg kunne, så ville jeg hellere arbejde op til 20 timer i døgnet, end at være underlagt dette terrorregime.

Ja I kan tro der ikke bliver noget som helst følelsesladet i min anke, dog havde jeg min klage til BAN "skruet bissen på", men når man bliver budt igen og igen at skulle gøre ting man har skrevet 20 gange af man ikke tåler, så bliver man altså nødsaget til at tale med store bogstaver, så som at skrive med fed rød osv. i håb om de fatter det.

Jeg har fået hjælp i løbet af dagen til anken, og nu er den overordnede skitse i hvert fald på plads.

Den er bygget således op at hver påstand og hvert punkt i afgørelsen og i lægekonsulentens skrivelse, punkt for punkt bliver citeret og tilbagevist dels ved at citere de love der er brudt og dels med henvisninger til mine lægelige papirer, der vil blive vedlagt som bilag.

Jeg har også sakset noget fra Ankestyrelsens egen hjemmeside, som netop viser at mit afslag strider imod lovgivningen, et punkt vedr. lægekonsulenter og deres rolle.

Og ja får jeg et afslag her også, så er der jo Ombudsmanden, ellers er det en § 17 jeg vil ansøge igen - denne gik jo videre som §18 grundet min SB indstillede mig positivt til § 18, da jeg søgte om § 17 sidste år.

Glæder mig til den anke er færdig, og jeg har mere ro på nu det overordnede i den er kommet på plads.
Så har jeg gjort mit bedste og så må slaget gå sin gang.

Ikke at jeg synes det er fedt på nogen måde at læse andre bliver udsat for samme vanvid i deres sager, men det tegner et tydeligt billede af, at systemet nu er indrettet således at indstillinger til afslag er afgjort på forhånd, så skal de som kommer på sagen hos Socialforvaltningen og BAN blot finde på noget hurtigt at skrive i alle afslagene.

Lidt ironisk så arbejder lægekonsulent Kim Engfred på Herlev Hospital til hverdag på en afdeling der laver: skulder, hofte, knæ, ankel, fod.
Dvs. han har intet med nakke at gøre, og skulder er jo det der kommer tættest på noget han laver, så derfor han kun nævner skulderåget - dette er påpeget i min anke, det er bare så amatøragtigt, at man næsten må knibe sig i armen for at tjekke om man er vågen!!!

Sidst redigeret af Lotte68; 10-12-2011 kl. 23:13.
Lotte68 er ikke logget ind   Besvar med citat