Hej igen.
Jeg havde besøg af min hjemmevejleder i tirsdags, og hun kunne godt se, at det ikke gik så godt. Så hun foreslog, at hun ville ringe til min sagsbehandler for at fortælle, hvordan hun ser mig.
Dagen efter (i onsdags) var jeg hos min psykiater, og han mente da også, at jeg var syg nok til en sygemelding. Det eneste men, han indførte var, at jeg måske først skulle tage et møde med min sagsbehandler og min hjemmevejleder, så sagsbehandleren kunne se, hvordan jeg har det. For som han sagde, "hvis vi melder dig syg nu, så er der jo intet til hinder for, at det starter forfra, når du bliver rask igen." Og nu må der da være bevis på, at den reaktion både han og jeg forventede af en arbejdsprøvning (nemlig at det udmundede i depressionssymptomer, som det er sket før), er sket. Tænk, at man skal tænke taktisk, før man skal tænke på at passe på sig selv!
Så næste skridt for mig er at få kontaktet min hjemmevejleder, så hun kan sætte et møde i stand med sagbehandleren. Og så skal hun selvfølgelig med til mødet, for jeg er for længst kommet dertil, hvor jeg ikke længere tager til møder med sagsbehandlere, uden at jeg har nogen med.
Endnu engang tak. Det kan føles meget uoverskueligt at sidde med selv nogen gange, og så er det rart at høre fra jer andre.
Go' fredag.
Karina