Citat:
Oprindeligt indsendt af Ekko
Jeg har godt hørt det med, at de foretrækker, at man møder op også selv om, at det er for at melde sig syg (mærkelig mistillid i øvrigt, for det har jeg aldrig hørt, at folk på en almindelig arbejdsplads skal og nu hvor jeg fejler noget psykisk, ser jeg jo alligevel ikke syg ud).
Men altså det, at praktikken bliver underkendt vil være ensbetydende med at sagen trækker ud? Altså fordi de ikke kan bruge den til at vurdere min arbejdsevne?
Så du tror ikke, at det er en mulighed, at jeg kan få lov at vente med praktik til, at jeg er færdig med behandlingen? Jeg kunne godt tænke mig at bruge al min energi på praktikken for at få en bedre idé om, hvad jeg rent faktisk kan klare.
|
Ekko, det er ikke kun psykisk sygdom der ikke kan ses.
Jeg kæmpede med systemet i ca. 15 år. Jeg har rygproblemer, som er beskrevet fra lægelig side, og med mange røntgenbeskrivelser og speciallæge-erklæringer.
Jeg blev ofte mødt på påstande om, at jeg ikke burde have så mange smerter, som jeg beskrev.
Jeg er også blevet mødt med udtalelser som "
du har jo en rank holdning".
Jeg går ud fra, at du har nogle læge-papirer der bakker dig op, og det er det vigtigste.
Når man går hjem fra en praktik/arbejdsprøvning "i utide", så er det ikke usædvanligt, at der står mindst én båtnakke og skuler, og man kan fornemme, at der bliver snakket i krogene, men sådan er det altså også for fysisk syge.
Og det er man simpelthen nødt til at ignorere. For hvis du yder mere i praktikken end du reelt magter, så ender du på den forkerte hylde.
Min erfaring er, at kommunen vurderer dig på det du viser, ikke på det du siger.
Så hvis du "klarer" 4 timer dagligt i en praktik, så er det dét kommunen vurderer dig på, også selvom du fortæller dem, at du ligger i sengen resten af døgner fordi 4 timer er for meget.
