Se enkelt indlæg
Gammel 04-04-2013, 09:42   #1
mawebbro
Hjemmevant på K10
 
mawebbros avatar
 
Tilmeldingsdato: 06-03 2009
Lokation: Faxe kommune, vestsjælland
Indlæg: 289
Blog Indlæg: 100
Styrke: 16
mawebbro er ny på vejen
Smile Jeg er nu ansat fleksjobber!

Efter at have været kommet til skade midt i 2007, udredt til fleksjob 12-15 timer pr. uge i 2008, er det nu i april 2013, lykkes mig at finde og få et fleksjob i 6-8 timer pr. uge - lagt på onsdag og fredag, så jeg har mulighed for at restituere og dermed væsentlig øge mine chancer, for at beholde/klare mit arbejde.

Jeg er glad, jeg er faktisk super glad

Og arbejdet fik jeg via netværk...

Min arbejdsgiver, kendte ikke de nye regler for fleksjobs.
Jeg forklarede ham, at efter den nye reform i 2013, skal han kun betale mig for de timer jeg arbejder + 8% i pension. Så klare jeg resten selv med kommunen.

Jeg tror at det var udslagsgivende, at han ikke skulle rode med kommunen og udfylde diverse papirer og vente på at kommunen fik betalt ham osv. - samt at jeg til sidst i samtalen tilbød ham 4 ugers gratis prøve af mig, inden han skal betale løn.
(jobkonsulenten sagde efterfølgende til mig at hun syntes det var rigeligt med 2 uger - men jeg brugte det som "salgs arguement" samt "good will")

Det er en lille virksomhed, der ikke har råd til de store udgifter.

Virksomheden håber, at jeg via det arbejde jeg skal udføre, kan hive flere kunder hjem og derved øge indtægten i virksomheden.

Jeg håber, jeg kan levere det, der forventes

Jeg følte også, for aller første gang at jeg til en jobsamtale, faktisk kunne være helt ærlig overfor arbejdsgiver! Jeg kunne slappe af ved samtalen!

Forstået på den måde, at før reformen, holdt jobcenteret på, at jeg skulle kunne klare de 12-15 timer pr uge, til trods for at flere arbejdsprøvninger/praktikker viste, at jeg maksimalt klarede 6-8 timer pr uge, jobcenteret ville ikke røre ved de 12-15 timer, da det ellers ville være for svært (læs: dyrt) at få en arbejdsgiver til at ansætte mig.

Jeg syntes ikke det var fedt til en samtale, at sidde og love mindst 12½ timer pr uge, velvidene at jeg ikke magtede alle disse timer. Jeg følte at jeg skulle lyve og det bryder jeg mig absolut ikke om!

Nu kunne jeg endelig være ærlig og sige:

Jeg kan arbejde 6-8 timer pr. uge og du skal KUN betale mig for de timer + 8% pension - det var rart at kunne være ærlig omkring min arbejdsevne!
- Til gengæld, for de forholdsvis få timer, kan jeg så love, at jeg vil være lige så effektiv som en "ikke fleksjobber" ansat.

Mit råd til andre ledige fleksjobbere, der selv mener at kunne arbejde nogle timer:

Få venner og bekendte til at spørge rundt omkring i store som små virksomheder, om de ikke kunne bruge en fleksjobber i x timer (det antal timer som du mener du kan klare, og inden for det fag du mener at kunne bestride, forklar kort de nye regler: betal kun for x timer).

Gå selv ud i forskellige industriområder og gå ind og spørg om de ikke kan bruge een som dig i x timer ,,,til ..(det du nu mener du kan arbejde med/som)
- og "sælg" dig selv med at oplyse at de kun skal betale for de timer du arbejder!

Jeg ser vores opgave (os fleksjobberes) er at vi selv skal ud og fortælle alle virksomhederne, at der er nye regler på området - at potentielle arbejdsgivere, IKKE længere har økonomiske opgaver med jobcenteret/kommunerne i forbindelse med, at ansætte en fleksjobber. Vi skal ud og reklamere for os som arbejdskraft!

- Mit indtryk er nemlig at mange, rigtig mange, arbejdsgivere har sagt nej tak til at ansætte fleksjobbere, fordi jobcentrene/kommunerne har presset fleksjobbere ud i alt for mange timer, så arbejdsgiverne følte sig svigtede /løjet for - når fleksjobberen så har måtte smide håndklædet i ringen efter forholdsvis kort tid.

Og ja tro det eller ej, så taler arbejdsgivere fra forskellige virksomheder faktisk sammen - også om fleksjobbere.

Husk, der skal kun een dårlig oplevelse til at ødelægge og tænk så på hvor mange gode der skal til for at opveje !

Jeg ved godt, at ikke alle bare lige kan gå rundt og spørge og jeg ved også godt, at det kan være voldsomt grænseoverskridende! Kunne måske derfor være en idè at sende uopforderede ansøgninger og i ansøgningen kort forklare de ny regler...

Jeg ser, at vi nu har mulighed for, at tilbyde det vi rent faktisk magter og ikke det som jobcenteret mener vi magter!

Ønsker alle held og lykke til i jobjagten

ps. Jeg synes at det er tåbeligt at sende en fleksjobber ud f.eks.2 timer om ugen, særligt når det er mere end indlysende at der burde have været givet en ftp - så det er ikke ment som: "i skal bare komme i gang alle sammen" - for der er da personsager som er helt åbenlyse klar til ftp!!!

Jeg mener dette skrevne, er til de af os, som trods alt mener, vi kan klare nogle timer i erhvervslivet, vi der mener vi har noget at byde på, trods alt.
__________________
Livet er for kort til at vågne op til fortrydelse. Så elsk de mennesker, som behandler dig ordentligt. Glem alt om dem, der ikke gør. Tro på, der er en grund til, alting sker. Hvis du får en chance til, så grib den med begge hænder. Hvis det ændrer dit liv, så lad det. Ingen har sagt, at livet ville være let ♥

Sidst redigeret af mawebbro; 04-04-2013 kl. 09:45. Årsag: tilføjelse
mawebbro er ikke logget ind   Besvar med citat