Se enkelt indlæg
Gammel 27-09-2019, 08:50   #22
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.673
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
De tre typer af multipel sclerose

https://sundhedstv.dk/multipel-scler...Oz2lRuDNmKMy0E

MULTIPEL SCLEROSE
Sclerose er det, vi kalder for en autoimmun sygdom. Det betyder, at det er en sygdom, hvor vores eget immunforsvar går til angreb mod kroppen. Ved sclerose er det vores nerver i hjerne og rygmarv, der rammes. Nerverne i kroppen isoleres af fedt (kaldet myelin) for at sikre, at nervesignalerne sendes hurtigt til og fra hjerne og rygmarv. Ved sclerose nedbrydes fedtisoleringen, og det forstyrrer signalerne.

Symptomer på sclerose
Sclerose er altså en sygdom, der kan give symptomer fra mange forskellige steder i kroppen, og det betyder, at symptomer og forløb er meget forskellige for hver enkelt patient. Nogle vil opleve, at sygdommen udvikler sig langsomt, andre at udviklingen er hurtig og mere voldsom. Hos langt de fleste (85%) starter sygdommen med rykvise forandringer – det, vi kalder for ’attakker’ eller anfald. Færre har en snigende sygdomsdebut med gradvis forværring. De fleste vil dog med tiden opleve, at sygdommen udvikler sig langsomt over mange år. Det er ikke en sygdom, man dør af, men en kronisk sygdom man må lære at leve med.

Der er således ikke én måde at have sclerose på. Men alle, der rammes, vil opleve, at deres liv ændres. Sclerose opdeles oftest i flere forskellige typer, alt efter om sygdomsudviklingen sker gradvist, i ryk eller begge dele. De forskellige typer af sygdomme har dog samme symptomer. Oftest oplever man:

Voldsom træthed og nedsat energi
Forstyrret kontrol af ens bevægelser, herunder klodsethed og balanceproblemer
Rystelser, lammelser og stivhed
Forstyrret syn
Forstyrret følesans
Smerter
Depression
Nedsat seksualfunktion
Nedsat kontrol af vandladning og afføring
Nogle vil opleve alle symptomerne, andre kun enkelte af dem. Og sværhedsgraden af de forskellige symptomer er forskellig fra person til person.

Hvorfor får man sclerose?
Man ved endnu ikke, hvorfor man får sclerose. Sygdommen er ikke arvelig på klassisk vis – dog ses der i nogle familier flere tilfælde af multipel sclerose. Således mener man i dag, at sygdommen opstår på baggrund af en samtidig uheldig kombination af mange forskellige gener i et samspil med miljøfaktorer og ændringer i kroppens immunsystem.

I Danmark er der omtrent 16.000 personer, der har sclerose. De fleste opdager sygdommen i 20-40 års-alderen, hvor kvinder rammes oftere end mænd.

Sclerose kan ikke kureres, men for langt de fleste findes der i dag effektiv medicin, der kan nedsætte risikoen for attakker og bremse sygdommens udvikling. Derudover kan man få hjælp til at behandle de symptomer, der følger med sygdommens udvikling. Behandlingen tilpasses den enkelte patient og den specifikke sygdomstype og sygdomsforløb.

phhmw

Sundhedsstyrelsens retningslinjer for vederlagsfri vedligeholdstræning:

Guide, som følges slavisk herunder diagnoselisten

https://www.sst.dk/-/media/Udgivelse...e,-d-,pdf.ashx

Her i tekst:

https://www.sst.dk/da/udgivelser/201...ri-fysioterapi

k10`s vidensbank om gen - og vedligeholdstræning:

https://www.k10.dk/showthread.php?t=15813

Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat