[Pedro]

Oprindeligt indsendt af annagw

Er meget nervøs ved tanken om, at en der ikke kender mig skal vurdere mig. Jeg fremstår ikke som om jeg har problemer, så man skal kende mig før man kan se det, og jeg er bange for, at han vil mene, at jeg snyder, når jeg forklarer hvordan jeg har det
Jeg har det jo udmærket nu hvor jeg har FRED til at sove en masse og bare tage mig af mig selv og lidt husligt, men ad h...... til når jeg skal noget der sættes op udefra.

Man skal også KENDE MIG, m.f. her på siden, da vi er, eller var eksperter til at skjule vore psykiske lidelser under maskerede ansigter, for både de fremmede men undertiden osse de nærmeste.

Mit råd til dig Anna er, at du passer på dig selv og dit ufødte barn, og viser diverse behandlere dit sande ansigt og ikke den pige, som du inderst inde så gerne vil være.

Jeg har været igennem rumlen Anna. Man sagde altid:" jamen du ser jo helt normal ud, smiler og er veltalende". Men, men under den pæne overflade lurede den grimme, grimme angst og den tog næsten livet af mig, Anna.
Så bare vis dem, at du er Anna, og at du ikke er i stand til at arbejde nu, og ikke ved om du er det om 5-10 år.

Pedro

Oprindeligt indsendt af annagw

Jeg tror bare, at jeg tager til det her så der ikke går endnu længere tid. Så kan jeg starte samtalen med at sige, at jeg optager den, og så må jeg jo hjemmefra have besluttet om et eventuelt nej til det vil betyde at jeg går min vej.
Det er jo ikke sikkert, at jeg får en dårlig oplevelse med ham, bare fordi andre har haft det.

.

Det er rigtigt Anna. Absolut også den "fineste måde", at gøre tingene på, nemlig at gøre sin egen erfaring.
Men man hører jo osse så meget.